Danskernes økonomi på vej mod sort hul

Penge
Eksklusivt for kunder
25. feb 2011 KL.10:03
Om fem år vil energipriser, rentebetaling, fødevarer og beskatning fylde mere af vores økonomi, alt imens vores købekraft daler, og vores huspriser, friværdi og beskæftigelse ligger stille.

Så sort er fremtiden i Danmark ifølge Danske Banks chefstrateg Anders Nellemose.

En lang række ting i dagligdagen, som vi i Danmark ikke har indflydelse på, er ved at gøre livet surt for danskerne. Danmark er nemlig et lille land i den globale økonomi, der i reglen er henvist til priser, der sættes uden for landets grænser.

”Mange danskere kan risikere at miste grebet om deres helhedsøkonomi, hvis ikke de får sat tal på deres risiko i dag,” siger chefstrateg i Danske Bank, Anders Nellemose.

Inflationen skal tages alvorligt

Allerede om fem år bliver det markant dyrere at være dansker, og vi bliver derfor nødt til at ruste os til en hverdag, hvor ting ikke koster det samme som i dag, og hvor vi ikke har samme økonomiske styrke som i dag, mener Anders Nellemose.

”Danskerne skal for det første tage inflation alvorligt og allerede i dag beskytte sig imod inflationen, der er den faldende værdi af det, vi tjener, ejer og sparer op. Inflationen kommer og vil stille og roligt udhule vores købekraft og gøre os fattigere, end vi er i dag,” siger han.

Han påpeger, at danskere med eksempelvis flekslån, lav friværdi, en opsparing fordelt hovedsagligt på aktier, en lav jobsikkerhed eller langt til arbejdet kan få svært ved at få den samlede økonomi til at hænge sammen, når rente, energipriser, fødevarepriser og beskatning for alvor stiger og bider sig fast på et højt niveau.

Luk af for truslerne

For mange danskere er der ikke plads til ukritisk at tage risiko med både opsparingen (investeringerne), boliglånet og jobsituationen.

Det gælder om at lukke af for så mange trusler som muligt. Ifølge Anders Nellemose kan man faktisk beskytte sin økonomi mod inflation, så den ikke bliver en udfordring for eksempelvis ens opsparing og investeringer.

Samtidig kan man med fordel rette økonomien ind, så den ikke er så sårbar over for stigninger i priser og afgifter.

Læs Anders Nellemoses bud på, hvordan du via investeringer beskytter din økonomi mod inflation.

Her er truslerne mod danskernes økonomi:

Højere energipriser (olie, benzin, elektricitet) – Udgifter til brændsel og varme vil fylde mere af vores økonomi. Olieprisen er allerede omkring 120 dollar pr. tønde, mens en liter benzin koster i omegnen af 12 kroner.

Regeringen har i deres energiplan varslet højere elpriser og flere afgifter. Det betyder især, at madlavningen (køl, frys og varme) ender op med at blive dyrere end i dag.

Dyrere fødevarer (ris, mel, vand, korn) - Efterspørgslen vokser. Befolkningen i de nye vækstmarkeder (Asien og Latinamerika) bliver rigere, hvilket får dem til at ændre deres fødevareforbrug. Det vil øge efterspørgslen på basisvarer.

Samtidig kan den globale fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Udbuddet er for lille. Situationen kan forværres af, at der netop i fødevareproduktionen (basisvarer) har været underinvesteret i teknologi og produktion igennem de seneste mange år.

Højere renteniveau (gæld og forbrug) – Prisen på penge vil på et tidspunkt stige kraftigt i vejret. Det bliver dyrere at være husejer og have gæld.

Det vil blive dyrere at låne til forbrug. Det er farligt alene at basere sin fremtidige økonomi, ud fra det lave renteniveau, vi ser i dag. Den lave rente skyldes en finansiel krise, hvilket til gengæld skaber en høj regning, der senere skal betales tilbage med en højere rente.

Faldende købekraft (inflation og løn) – Den stigende inflation udhuler vores købekraft i kroner, hvilket gør, at vi får mindre for vores penge. Samtidig vil lønudviklingen være svag, mens beskatningen vil være højere eller den samme som i dag.

Mindre økonomiske reserver (friværdi) – En flad eller svag udvikling i boligpriserne vil gøre, at de fleste boligejere om fem år vil have den samme friværdi som i dag.