Danskerne 200 mia. kr. rigere

Penge
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:13
Husholdningers finansielle formue dykkede brat fra midten af 2007 til starten af 2009. Men siden udgangen af første kvartal 2009 har mere end 200 mia. kr. fundet vej tilbage til husholdningerne.

Det viser Nationalbankens kvartalvise opgørelse over husholdningernes finansielle formue i tredje kvartal 2009. Danskernes låntagning er samtidig tilbage på niveauet fra 2003.

Fra andet til tredje kvartal voksede den finansielle formue - hvilket er husholdningernes aktiver uden boligformuen og fratrukket gældsposterne - med 120 mia. kr. til i alt 1330 mia. kr.

"Udviklingen i den finansielle formue har generelt været drevet af kursgevinster på aktier og investeringsforeningsbeviser, der alene i tredje kvartal 2009 bidrog til formuestigningen med 67 mia. kr.," skriver Nationalbanken.

22.000 kr. pr. dansker

Kursgevinster på pensionsopsparinger gav ekstra 71 mia. kr., mens kursstigninger på danskernes gæld fjernede 20 mia. kr.

De ekstra 120 mia. kr. fra andet til tredje kvartal 2009 svarer til en fremgang på næsten 22.000 kr. pr. dansker, så den finansielle nettoformue pr. mand nu er 241.316 kr.

Det er det højeste niveau siden tredje kvartal 2008, men er stadig markant under niveauet fra tiden, før den finansielle krise satte ind, konstaterer chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig fra Sydbank.

"Med et boligmarked, hvor priserne generelt set udviklede sig nogenlunde fladt igennem tredje kvartal, kan vi konstatere, at danskernes samlede nettoformue er stigende for andet kvartal i træk efter næsten to år med uafbrudt faldende formuer," skriver Christian Hilligsøe Heinig.

Øger troen på forbrug i 2010

Inklusiv værdien af boliger har hver dansker i gennemsnit en samlet nettoformue på cirka 710.000 kr., oplyser chefanalytikeren.

Siden toppen i andet kvartal 2007 har hver dansker inklusiv boligværdier i snit tabt 265.000 kr. Danskernes formuer er dog stadig på relativt høje niveauer, påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

Bedringen i husholdningernes formue og udsigten til en fortsat stabilisering af boligmarkedet er med til at øge forbrugshåbet i 2010, konstaterer chefanalytikeren.

"I takt med at vi ikke længere mærker et så voldsomt nedadgående pres på vores formuer, så vil det trække i retning af en øget forbrugstilbøjelighed, og vi vil dermed bliver mere villige til at bruge en større andel af vores løbende indkomst," vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

Fornyet mod på lån

Fra 2005 til tredje kvartal 2008 lånte danskerne i gennemsnit for netto 50 mia. kr. pr. kvartal, oplyser Nationalbanken.

Låntagningen faldt i første kvartal 2009 til 5 mia. kr., men steg de efterfølgende kvartaler til 2003-niveauet på ca. 20 mia. kr. pr. kvartal.