En læser spørger, om man med fordel kan droppe sine pensionsindbetalinger og i stedet spare op til sit otium via nedbringelse af boliggælden?
Hej brevkasse. Da jeg gerne vil have en opsparing til min pension (ingen topskat), vil jeg høre, om det ikke er bedre at nedbringe gæld i boligen som opsparing, da jeg synes pensionskasserne får mere ud af mine penge i administration og gebyrer, end jeg selv gør.
Hvis man så har lidt, bliver det modregnet i efterløn/pension
Mvh.
C. Nordquist
Hej Nordqvist. Nu kan jeg af dit spørgsmål ikke se, hvor gammel du er, hvorfor første spørgsmål er, om det reelt er relevant at diskutere modregning i en evt. efterløn m.v.
Set med mine øjne, så handler pensionsopsparing ikke om enten eller men både og.
Lånetyperne
Samtidig er det afgørende, hvilke lån du har i din bolig.
Problemet med nedbringelse af gæld i bolig er, at det gør midlerne "inaktive". Din opsparing ligger i din mindre renteudgift.
Har du f.eks. et F1-lån med en rente på f.eks. 1,5pct. og 0,5pct. i bidrag, så udgør din renteudgift netto ved 33 pct. rentefradrag 1,34 pct. Har du et 4 pct. obligationslån + 0,5 pct. i bidrag. så udgør nettorenten 3 pct.
Har du valgt obligationslånet, så skal du også være opmærksom på, at dette giver dig nogle potentielle konverteringsgevinster, men her er udfordringen, at hvis gælden bliver "for lille", så vil udgifterne til konvertering "æde" gevinsten.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at udviklingen i din boligspris alt andet lige er uafhængig af, hvor meget du skylder.
Eksempel:
Du skal købe ejerbolig og der er to mulige. Pris, stand, beliggenhed m.v. er ens.
Hus A koster 2,5 mill. og ejeren skylder 1,5 mio. kr.
Hus B koster 2,5 mill og ejeren skylder 0 mio. kr.
Hvilket hus køber du?
Jeg ville købe hus A. Isoleret set, så er svaret, at det er underordnet, men baggrunden for at jeg alligevel vælger A er, at jeg så kan få overført stempel i forbindelse med min låneoptagelse til huskøbet.
Risikoen med bolig som opsparing
De seneste års finanskrise har vist, at bolig ikke altid er en god investering, da der her har været markante fald på boligmarkedet.
Samtidig er udfordringen for nuværende boligejere, at bankerne er meget tilbageholdende med at låne penge ud med sikkerhed i boligen. Kan du være sikker på, at kunne låne op til 80 pct. af boligens værdi og hvad er denne værdi den dag, hvor du skal bruge pengene?
Hvorfor pensionsopsparing?
Du skriver, at du ikke har topskat. Du synes, at pensionskasserne får mere ud af dine penge, end du gør. Baggrunden for at du alligevel bør overveje pensionsopsparing er:
- Lempelig beskatning af afkastet - PAL 15 pct.
- Binding af midlerne
- Kreditorbeskyttelse af midlerne
Kreditiorbeskyttelsen er måske ikke så interessant for dig, og isoleret set så er et argument omkring, at midlerne er bundet "tåbeligt", men det er væsentlig og hænger sammen med, at det er de færreste, som har "rygrad" nok til at etablere en fri opsparing og så ikke røre på den, hvis nu f.eks. bilen eller taget går i stykker.
Afkastet på din pension bliver samtidig lempeligt beskattet, idet du "kun" betaler 15 pct.
Hvis du f.eks. har et obligationslån med en nettorente på 3,0 pct., så må kravet være, at din pension som minimum generer et afkast på 3,53 pct. brutto svarende til 3,0 pct. netto.
Sagt med andre ord, kan du låne pengene til 4,5 pct., så skal din pension reelt "kun" generere et afkast på 3,53 pct., for at pensionsopsparingen "vinder".
Anbefaling
Hvis du synes, pensionskasserne tager for meget, så overvej at etablere din opsparing i din bank.
Hvis du har "rygrad" nok, så kan du jo lave din egen pensionsopsparing for frie midler. Tag eventuelt en snak med din bank, men husk på, at der ikke findes gratis rådgivning i bankerne. Alternativt overvej en uvildig rådgiver også selvom det koster."
Med venlig hilsen,
Torben Jensen
Stil spørgsmål til eksperterne