SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Kapitalforvalter: De massive rentestigninger i 2022 gør, at der igen er et alternativ til aktier

Der har med de stigende renter dermed indfundet sig reelle investeringsalternativer til aktier i obligationsmarkedet Grafik: Børsen
Der har med de stigende renter dermed indfundet sig reelle investeringsalternativer til aktier i obligationsmarkedet Grafik: Børsen

Centralbankernes talrige renteforhøjelser i 2022 gør, at der igen er investeringsalternativer til aktier

Et 2022 med stigende renter på et niveau, vi ikke har set siden 1970’erne, har atter åbnet døren for at skabe attraktive afkast ved at investere i obligationer. Der er nu igen masser af gode muligheder for fornuftige obligationsinvesteringer, efter at obligationer længe har været uinteressante for de fleste. Med de ekstremt lave renteniveauer, endda minusrenter, vi har haft i en lang årrække, har obligationsmarkedet været kraftigt udfordret, og talemåden TINA – there is no alternative (til aktier) – har i mange år vundet indpas. Det er slut nu. Nulrenteæraen er forbi, og aktiemarkedet har fået drøje hug, hvilket kan tilskrives det nye rentemiljø.

Centralbankerne har med deres kraftige og talrige renteforhøjelser gennem 2022 i et akut forsøg på at tøjle inflationen taget livet af TINA. Der har med de stigende renter dermed indfundet sig reelle investeringsalternativer til aktier i obligationsmarkedet. Mens renteudviklingen har gjort ondt på aktiemarkedet, der er faldet kraftigt i år, er det sådan set en tilbagevenden til mere normale tider, hvor kapital igen koster penge og ikke længere er gratis.

Obligationer er oplagt til formuebevarelse, fordi det generelt er en mere defensiv og forudsigelig investering end aktier, som typisk svinger mere (med 2022 som en undtagelse, hvor begge aktivklasser er faldet markant). Historisk har dansk realkredit med sin AAA-rating og dermed begrænsede risiko været attraktiv. Vores forventning er, at det også vil være tilfældet fremover.

Men obligationer er ikke nogen risikofri investering. Stiger renten, udløser det kursfald på obligationer, og jo længere en løbetid, der er på en obligation, jo mere kursfølsom bliver den. Renten ændrer sig over tid, og 2022 beviser, at også rentemarkedet kan falde uventet hurtigt.

Rentestigninger i raketfart

Renteudviklingen i år har været historisk. Renterne er steget i et tempo, der ikke er set i årtier. Bedømt på centralbankernes udmeldinger ved årsskiftet tydede intet på, at det vi har set i år ville kunne ske, men den høje inflation i Europa og USA overrumplede centralbankerne og ændrede hurtigt på det.

I USA har vi hidtil fået seks markante renteforhøjelser og tre i Europa, og nul- eller minusrenterne er nu et afsluttet kapitel i denne omgang. Det er også på den baggrund, at realkreditmarkedet i år er faldet så kraftigt. Dansk realkredit har tabt ca. 20 pct., fordi obligationerne er raslet ned i kurs i takt med, at nye serier er åbnet med en langt bedre løbende rentebetaling.

Det er omvendt også derfor, at mulighederne ser gode ud herfra. Nu kan der opnås 3-4 pct. i afkast på tiårige realkreditobligationer, og så står du med 115 eller 120 kr. om fem år med de udsving, der måtte komme undervejs. Det er et afkast, der ikke er set i lang tid på obligationsinvesteringer. Man må dog ikke forveksle det med, at det med sikkerhed er slut med yderligere rentestigninger. Det vil få de nyåbnede obligationer til at falde i kurs og i øvrigt ramme alle aktivklasser. Selv om sandsynligheden er lille, er det et scenarie, man skal have med i sin risikobetragtning.

Renter kan godt stige mere herfra, men næppe i samme tempo som hidtil i 2022, og på den led er der en vis sandsynlighed for, at vi nærmer os rentetoppen, men hvis det f.eks. ikke lykkes at banke inflationen ned, er centralbankerne tvunget til at fortsætte deres renteforhøjelser i samme tempo. Ender vi i en recession i 2023, vil der omvendt være en kursgevinst at hente, hvis centralbankerne igen skal til at sænke renterne.

Kan TINA genopstå?

Første indskydelse siger nej til, at TINA kan genopstå igen. I hvert fald er “hun” lagt på køl indtil videre. Man kan dog ikke afvise 100 pct., at der i 2023 kommer recession i Europa og USA, så renterne igen må sættes ned – men inflationen skal meget længere ned, før det kommer til at ske. Vi skal derfor ud i en meget voldsom recession, hvor inflationen er forduftet meget pludseligt, før TINA er aktuel igen, og der er plads til at føre ekspansiv penge- og finanspolitik. Det scenarie er lige nu utænkeligt og et rent tankeeksperiment.

Samtidig må man formode, at centralbankernes eksperiment med ekstremt lempelig pengepolitik er endegyldigt forbi nu, hvor man har fået skubbet gang i inflationslavinen. Fremtiden byder derfor forhåbentlig på en afdæmpet og balanceret penge- og finanspolitik – er der plads til det, vil det være optimalt for en stabil udvikling på de finansielle markeder.

Vi befinder os i et år, hvor både aktier og alle typer af obligationer døjer med negative afkast på grund af de stigende renter. Men selvsamme højere renter gør, at vi har en berettiget forventning om, at der venter et mere positivt afkast forude.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu