SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Ledelse er ikke for de få – vi har brug for flere ledere, ikke flere følgere

Gitte Frederiksen, partner, Boston Consulting Group, under sin TED Talk omkring fremtidens ledelse i New York PR-foto
Gitte Frederiksen, partner, Boston Consulting Group, under sin TED Talk omkring fremtidens ledelse i New York PR-foto

“Before I start, I’d like to know who’s in charge today?”

For nylig indledte jeg med dette spørgsmål, da jeg var så heldig at give en TED Talk omkring fremtidens ledelse i New York. Jeg havde helst set, at hele salen havde rakt en hånd i vejret. Men det var ikke tilfældet.

Min oplevelse er, at lederskab oftest opfattes som en rolle for de få – ikke de mange. At kommunikation flyder fra top til bund, og at ledere ofte er flaskehalse. Alt for mange gode idéer og uforløst potentiale går tabt, mens vi gennemgår krise på krise, ekstrem kompleksitet og forandringer i galoperende hast.

Energikrise, inflation, krig og fødevaremangel står på tæerne af hinanden. Den virkelighed kræver et nyt ledelsesparadigme, for den traditionelle hierarkiske ledelsesstruktur matcher ikke nutidens kompleksitet af problemer. Og så motiverer den heller ikke de unge talenter – og diversitet – vi alle sammen har brug for.

Vi gør op med den binære opfattelse af, hvem der er leder og ikke er. Vi skal i stedet tænke i netværk, hvor alle har indflydelse

Derfor må vi gøre op med den binære opfattelse af, hvem der er leder og ikke er. Vi skal i stedet tænke i netværk, hvor alle har indflydelse. Vi har brug for flere ledere, ikke følgere. Helt konkret har jeg tre forslag til, hvordan vi skaber en mere dynamisk og robust ledelse:

Glem etiketter – såsom titler, baggrunde, nationalitet, køn – så vi ikke begrænser folk i kasser, men i stedet kan udvikle hinanden på uventet vis og samarbejde på tværs af siloer.

Del alt. Vi har efterhånden lært, at vi skal dele ting privat – f.eks. biler, løbehjul, vores hjem – hvad hvis vi også begyndte at dele alt på arbejdet? Ofte holder vi på information og ressourcer, da vi tror, det giver en fordel – men så får vi aldrig taget samarbejde til næste niveau.

Vær ’kind’. Faktisk er der ikke et dansk ord, der rammer. Vi skal ikke bare være venlige – vi skal behandle hinanden godt, turde indrømme fejl, tro på det bedste i hinanden og have hinandens ryg.

Det kræver meget af jer ledere, det ved jeg. For samtidig med at I skal afgive magt, bliver der ekstra behov for jeres overblik og erfaring til at orkestrere forandringerne. Guleroden er, at vi bliver bedre rustet til at tackle komplekse udfordringer og skabe medarbejdere, som arbejder hårdere for idéer, de selv har været med til at definere. Så når jeg spørger, hvem er lederen? Vil jeg gerne se alle række en hånd i vejret.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu