SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Carsten Valgreen: Vi er på vej ind i en krise – og det er faktisk på tide

Højere renter og nedtur i aktiemarkedet minder de fleste om, at penge har en pris. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2018
Højere renter og nedtur i aktiemarkedet minder de fleste om, at penge har en pris. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2018

Det er svært at se forandringer, man er midt i. Vi har alle en tendens til at ville se verden som en stabil ordning af normer, regler og moral. Sandheden er, at vi er midt i en rivende forvirrende forandring hele tiden. For blot 200 år siden levede vi i et subsistens agrarsamfund med en feudal magtstruktur. I dag lever vi i et postindustrielt Twitter-verse. I et dopamindrevet smartphonecirkus, hvor det er svært at koncentrere sig om at læse en bog.

På samme måde har jeg det med økonomi og markeder.

Økonomer elsker generel ligevægt. Hvis bare vi kan forstå verden som en kontinuert walrask ligevægt, hvor vi alle handler med hinanden og er lykkelige ud fra vores sæt af startressourcer, så er alting nemt at forstå. Det er en stabil ligevægt, hvor alt er priset korrekt hele tiden ud fra vores præferencer.

En gang imellem bryder det hele sammen for os. Det går op for os, at den filosofi og verdensforståelse, institutionerne bygger på, er lavet af kviksand

Sådan er verden selvfølgelig ikke. Ikke bare er der teknologisk udvikling. Der er en konstant udvikling i vores institutioner, som skal håndtere økonomien, drevet af skiftende politiske vinde. De er drevet af den selvforståelse, der er udtryk i økonomisk politik og i den måde, vi organiserer vores verden. Eller prøver på det.

Og en gang imellem bryder det hele sammen for os. Det går op for os, at den filosofi og verdensforståelse, institutionerne bygger på, er lavet af kviksand. Sådan føles det lidt i øjeblikket.

Centralbanker, der har kørt med negative renter i næsten et årti, i den tro at deres problem var, at de ikke kunne få inflationen op, vågner til en inflation ude af kontrol. Politikere, der troede, at offentlige underskud var gratis, opdager, at penge har en pris.

Vælgere og politikere, der troede, at det at bakke op om “grøn omstilling” var et udtryk for, at man var et godt menneske – og at dem, der ikke var med, var bagstræbere – opdager, at der altid er en cost-benefit-analyse. At russisk gas koster mere end den pris, der stod på varen.

At nogen – der er fattigere end dig – betaler for din grønne omstilling på en særdeles konkret måde via deres levestandard. Verden er ikke så simpel, som den bliver præsenteret på Instagram eller Twitter af en algoritme, der allerede ved, hvad dine bias og præferencer er.

Penge er ikke gratis

Som jeg har skrevet en del gange her i Børsen over det seneste år, er vi på vej ind i en krise og en recession. Det kommer til – yderligere – at gå ud over dit ratepensionsdepot. Og det er en god ting. Helt seriøst.

Højere renter og en nedtur i aktiemarkedet er et signal til os alle sammen om, at penge ikke er gratis. At der skal arbejdes for i morgen. At det at spare op, at udskyde forbrug, at uddanne sig er værd at overveje.

At politikere ikke kan bruge andres penge uden konsekvenser. At der er cost-benefit-analyse i alle beslutninger. Og at den analyse er vigtig. At alle idéer og politiker som ser logiske og gode ude på en Instagram-posts næsten alle indeholder udeladelser og andre småløgne.

Vi er på vej ind i en krise. Og det er god ting. Det er faktisk på tide.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu