SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Anders Borup Christensen: Wammen overfortolker finansministeriets beregninger i K-forslag

Finansminister Nicolai Wammen (S) overfortolker sit ministeriums beregninger for de Konservatives plan, mener Anders Borup Christensen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) overfortolker sit ministeriums beregninger for de Konservatives plan, mener Anders Borup Christensen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den hidsige debat om betydningen af de Konservatives 2030-plan for antallet af offentligt ansatte fik ny næring, da Finansministeriet forleden offentliggjorde et nyt regnestykke. Det viste, at en vækst i det offentlige forbrug på 0,13 pct. ville indebære 39.000 færre offentligt ansatte fra 2022 til 2030. Men Finansministeriets nye regnestykke er imidlertid svært at forstå.

I regeringens eget finanslovsforslag giver en vækst på -0,7 pct. i det offentlige forbrug 3000 færre offentligt ansatte i 2023. Men i Finansministeriets nye regnestykke på K-planen giver en vækst på 0,13 pct. imidlertid 5000 færre offentligt ansatte i 2023.

Det er svært at forstå, men viser også, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem vækst i offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse. Det viser også den usikkerhed, der er om disse regnestykker. Man kan nemt lave beregningen på en anden måde end det, Finansministeriet har lagt frem.

Et alternativt regnestykke vil være at lægge en vækst på 0,13 pct. i alle årene fra 2023 til 2030 marginalt ind oveni i Finansministeriets seneste fremskrivning, hvilket giver ca. 30.000 færre offentligt ansatte. Lægger man de øgede udgifter til løft af Forsvaret oveni, øges forbrugsvæksten til 0,4 pct. Og så vil der blot være et fald på 12.000 offentligt ansatte fra 2022 til 2030. Det er altså nogle helt andre tal end de 39.000 fra Finansministeriet. I debatten om de Konservatives 2030-plan glemmer man også let de usikkerheder, som præger beregningerne.

Effekten af det offentlige forbrug på antallet af offentlige ansatte er tæt knyttet til, hvor stor en andel af udgifterne, som går til lønninger og køb af varer og serviceydelser. Det kaldes henholdsvis lønkvoten og varekøbskvoten.

Finansministeriet lægger varekøbskvoten fladt fra 2023 og frem. Det er ikke nødvendigvis et dårligt bud på udviklingen, men man kan sagtens argumentere for, at den nuværende varekøbskvote er unormal høj som følge af et stort indkøb af vacciner og værnemidler under coronakrisen.

Overfortolker beregning

Antager man for eksempel, at varekøbskvoten kommer halvvejs tilbage til niveauet før corona, har det isoleret set en positiv effekt på den offentlige beskæftigelse på 9000 personer, fordi der i stedet for indkøb af vacciner m.v. kan betales lønninger til flere hænder. Med denne antagelse vil en vækst på 0,13 pct. i stedet betyde 21.000 færre offentligt ansatte.

Og hvis man derudover tager højde for de øgede udgifter til Forsvaret, vil det faktisk betyde, at antallet af offentlige ansatte blot falder med 3000 personer.

Et fald på 39.000 kan altså hurtigt reduceres til tæt på nul – og det illustrerer meget godt, hvor stor usikkerhed, der er om disse regnestykker.

Derfor overfortolker finansministeren sit ministeriums beregninger, når han påstår, at den nye beregning “sort på hvidt” slår fast, at de Konservatives plan vil betyde 40.000 færre offentligt ansatte.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu