SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Forsker: USA’s prisloftdrømme om russisk olie er en farlig dans om verdensøkonomien

USA har foreslået et olieprisloft og prøver at skabe en international alliance af lande, der accepterer russisk olieeksport, men indfører et loft for prisen på denne olie.
Arkivfoto: Jim Watson/AFP
USA har foreslået et olieprisloft og prøver at skabe en international alliance af lande, der accepterer russisk olieeksport, men indfører et loft for prisen på denne olie. Arkivfoto: Jim Watson/AFP

USA forsøger at skabe en alliance af lande, der både vil acceptere russisk olieeksport, men samtidig lave et loft over prisen for selvsamme olie

USA har foreslået et olieprisloft og prøver at skabe en international alliance af lande, der accepterer russisk olieeksport, men indfører et loft for prisen på denne olie.

USA har to formål med denne politik: At begrænse Rusland meget høje indtægter på salg af olie og olieprodukter i et verdensmarked, hvor olieprisen er presset højt op blandt andet af krigen i Ukraine, men også af Opecs nylige reduktion af den daglige produktion.

Kommoditetspriserne, inklusive prisen på olie, var dog allerede inde i en stigende tendens, før Rusland angreb Ukraine.

Prisen på en tønde Brent-råolie var 67 dollar den 2. december 2021, 84 dollar den 16. februar 2022, stigende til 114 dollar på sit højeste den 8. juni og er 29. november 2022 nede i 80 dollar igen.

Ruslands produktionsomkostninger er svære at fastslå og varierer temmelig meget, men skønnes at ligge omkring 40 dollar pr. tønde.

Ifølge Financial Times forventes USA’s olieprisloft at starte på et niveau omkring 63-64 dollar pr. tønde, og det vil reflektere blandt andet en historisk gennemsnitspris, som vil tillade russiske producenter en tilpas stor profit til fortsat at producere og eksportere. Dette kan dog ikke bekræftes.

USAs balancegang

På den anden side søger USA at sikre, at den russiske eksport fortsætter på samme niveau som hidtil for ikke at udsætte verdensøkonomien for endnu et kritisk slag oveni i følgerne af coronaepidemien, hastigt stigende renter for at tæmme inflationen samt en generelt faldende forbrugertillid og dermed reduceret efterspørgsel. Faldende olieforsyninger og stigende oliepriser ville kunne skubbe verdensøkonomien ud i en ond cirkel.

G7-landene og EU bakker principielt op om dette olieprisloft. De to største importører af russisk olie er Indien og Kina. Ingen af disse lande forventes at tilslutte sig det amerikanske initiativ, men håbet er, at begge lande vil bruge det til at presse prisen ned.

Umiddelbart efter krigens udbrud i februar 2022 måtte Rusland tilbyde prisnedsættelser på ca. 20 dollar pr. tønde olie for at finde købere i Kina og Indien. Denne krigsrabat er dog nu reduceret ganske betydeligt.

Mindst 200 tankskibe forventes at ophøre med at sejle med russisk olie, når EU-sanktionerne træder i kraft

Samtidigt har EU vedtaget meget håndfaste sanktioner netop imod den russiske olieeksport, herunder sanktioner der forbyder at yde maritime servicer i forbindelse med russisk eksport af olie og olieprodukter. Danmark fik her indført en undtagelse for lodsydelser gennem Storebælt, af sikkerhedshensyn.

Den vigtigste af disse sanktioner er et forbud mod at yde søforsikring på russiske olieafskibninger. Storbritannien har tilsluttet sig disse sanktioner, og fordi London er ganske dominerende indenfor maritime forsikringer, vil netop dette element medføre en meget betydelig reduktion i antallet af skibe, der kan sejle med russisk olie, når EU’s sanktioner træder i kraft den 5. december 2022.

Mellem 70 pct. og 85 pct. af denne russiske olieeksport er fra havne i Østersøen. EU’s sanktioner er så håndfaste, at skibsmæglerhuset Gibson til branchemediet Shippingwatch vurderer, at op imod 55 pct. af alle skibe, der har sejlet med den russiske olie fra Østersøen, vil være omfatter af EU’s sanktioner, der træder i kraft 5. december.

Eksporten af olie fra de russiske havne i Østersøen er begrænset af restriktioner i udskibningshavnene, så kun de næststørste kategorier af råolieskibe kan besejle denne fart: 366 tankskibe af typerne Aframax/LR2 og Suezmax har således lastet olie i russiske havne i de seneste seks måneder.

Over 55 pct. af disse tankskibe er kontrolleret af EU, G7-landene eller deres allierede. Det betyder, at mindst 200 tankskibe forventes at ophøre med at sejle med russisk olie, når EU-sanktionerne træder i kraft, efter planen den 5. december 2022.

Dette vil være en alvorlig udfordring for USA’s forsøg på at reducere de russiske olieindtægter uden at bringe den globale olieforsyning og dermed verdensøkonomien i alvorlig fare.

Blødes sanktioner op?

I en tid hvor verdens centralbanker forsøger at håndtere inflationsspøgelset uden at skabe en langvarig recession, og hvor de deflationære kræfter fra de seneste 20 år, hvor Kina’s bidrag til globaliseringen var prisfald på en lang række kategorier af varer, står til at være forbi, er det sidste verden har brug for en mangel på råolie.

Mangel på olie vil føre til stigende priser og påvirke ikke bare luftfart og shipping, men også industrier så forskellige som fødevarer, drikkevarer og tekstiler, som alle er afhængige af raffinerede produkter.

Der er en forventning i Washington DC om, at EU ufortrødent lader disse hårde maritime restriktioner træde i kraft. Men også en uudtalt forventning om, at det vil vise sig nødvendigt at bløde dem op.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu