I den politiske selvforståelse er vi i Danmark verdensmestre i grøn omstilling. Det skyldes blandt andet, at der er bred politisk enighed om, at vi skal udnytte vores vindressourcer, som vi klogt har gjort i over en menneskealder. Vi er i front, fordi vi har stærke grønne virksomheder og dygtige medarbejdere.
De udbygger i disse dage den grønne energiproduktion og skaber nye danske job, samtidig med at de sætter kursen mod nye eksporteventyr inden for grønne brændsler.
Det arbejde og den selvforståelse skal fortsættes og styrkes i de kommende år, hvor resten af Europa og USA også sætter kurs mod en grøn fremtid.
Der har været megen diskussion om åben-dør-ordningen, og den skal der findes en løsning på, så vi kan forsætte den grønne udbygning til gavn for både klimaet og dansk økonomi. Og når regeringen nu sætter 9 GW havvind i udbud, bliver de samtidig afgørende for vilkårene i den grønne danske industri frem mod 2030.
“Det er vigtigt, at elektrificeringen af Danmark sker på vilkår, der balancerer vigtige hensyn som hastighed, bæredygtighed, energisikkerhed og pris
Derfor er det vigtigt, at vi tør sætte baren højt og sikrer, at elektrificeringen af Danmark såvel som produktionen af vindmøller de næste ti år sker på vilkår, der balancerer vigtige hensyn som hastighed, bæredygtighed, samfundsansvar, energisikkerhed og pris.
Den danske udbygning af havvind var de første årtier på en rejse for at modne sektoren og sænke energiomkostningerne. Nu har man for længst bevist, at man kan levere konkurrencedygtig grøn strøm, energisikkerhed og danske arbejdspladser.
Derfor er vi også nået til punktet for den næste rejse i den danske havvindudbygning, og det er på tide, at man ser ud over et enøjet fokus på pris. Der skal sættes krav til, at de nye havvindmøller er bæredygtige, produceres under gode arbejdsvilkår og når højest mulige niveau af cybersikkerhed.
Grøn energipolitik er industripolitik. Danmark og Europa har meget at vinde, men også noget at tabe i det næste kapitel for udbygningen af havvind. Derfor hejser vi også et flag, når vinden blæser i den forkerte retning, og fokus blindt er på at begrænse projekter og samtidig få havvind til den laveste pris.
Det risikerer at skabe et ræs mod bunden uden øje for den strategiske værdi, den danske værdikæde har: Førende danske virksomheder og ansatte, som producerer, installerer og servicere de grønne energiprojekter, der leverer både grøn omstilling, energisikkerhed og konkurrencedygtighed.
Det har nemlig stor betydning, når ordrerne på nye vindmøller i Europa blev halveret sidste år. Det skaber tomgang i produktionsapparatet.
Det sker vel at mærke i en tid, hvor inflation, enorme prisstigninger på råmaterialer og transport gør det svært for de mange danske leverandører til vindindustrien at tjene penge.
Så når der snart skal landes en aftale om de kommende udbud for havvind, så er tempo og stabil årlig udbygning af ny havvind fra 2026 en enormt afgørende faktor.
Vi bør fremover indtænke den afgørende værdi, vindmølleparker har for vores forsyningssikkerhed og nationaløkonomi.
Det gør vi blandt andet ved at inkludere udbudskriterier, der tilskynder bæredygtighed, gode arbejdsforhold og cybersikkerhed, når det skal afgøres, hvem der skal levere fremtidens havvindudbygning.
Foruden dette er det vigtigt at prioritere flere lærlinge, så der overhovedet er faglærte hænder nok til at bygge den grønne omstilling.
Lad os nu skabe rammerne for en hurtig og stabil udbygning af havvind, så vi kan realisere de betydelige økonomiske gevinster, der er ved at have en sund dansk værdikæde til den grønne omstilling.
Danmark har mere at vinde i den grønne omstilling end de fleste andre lande.
Og med geopolitiske forandringer og grøn omstilling, der tager fart i Europa og USA, skal vi holde fast – selv i stormfulde farvande.
Vi skal sigte efter både konkurrencedygtighed, energisikkerhed, bæredygtighed og danske arbejdspladser.
