SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Ambitiøse milliardmål uden midler er nytteløse

Danmark er et dyrt land at holde ferie og manglende investeringer betyder, at den danske turismesektor taber markedsandele til svenskerne, tyskerne og hollænderne. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark er et dyrt land at holde ferie og manglende investeringer betyder, at den danske turismesektor taber markedsandele til svenskerne, tyskerne og hollænderne. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når valget snart visker tavlen ren, så bør turismeerhvervet stå højt på politikkernes liste. Turisme- og oplevelseserhvervet er nemlig et af Danmarks største eksporterhverv, og landets samlede tiltrækningskraft skabes her. Men samtidig er der også to store udfordringer, som kan spænde ben for turisme- og oplevelseserhvervet.

Danmark er den dyreste destination i Europa målt på prisniveau, og samtidig har vi blot 25 pct. momsfradrag på restaurationsydelser. Der er med andre ord behov for et betragteligt løft af erhvervets rammebetingelser, hvis vi fremadrettet skal være konkurrencedygtige. Når vi er så dyr en destination, er høj kvalitet helt afgørende, og her rammer vi den næste store udfordring for erhvervet: Det er svært at tiltrække investeringer til turisme- og oplevelseserhvervet i Danmark.

Faktisk er investeringsefterslæbet så markant, at de manglende investeringer medfører en nedslidning af turismeproduktet og udgør en barriere for fortsat vækst. Det medvirker samtidig til, at Danmark taber markedsandele til f.eks. Sverige, Holland og Tyskland, hvor der investeres kraftigt i overnatningskapacitet. Ydermere er investeringerne skævt fordelt mellem land og by. Desuden mangler der elladestandere i sommerlandet til turisternes biler, kontantreglen skaber unødige omkostninger, og der er lange turistkøer ved grænsen til Danmark.

En ambitiøs strategi er godt begyndt, men der er lang vej til mål. For der mangler en egentlig diskussion af, hvordan vi opnår de ambitiøse mål

I turismeerhvervet findes et stort og uudnyttet potentiale, som også beskrives i Erhvervsministeriets netop publicerede nationale turismestrategi. Her lægges ambitiøst op til, at den danske turismeomsætning skal stige fra 140 mia. kr. i 2019 til 190 mia. kr. i 2030, mens antallet af overnatninger på dansk jord skal stige fra 56 mio. kr. til 72 mio. kr. i 2030.

En ambitiøs strategi er godt begyndt, men der er lang vej til mål. For der mangler en egentlig diskussion af, hvordan vi opnår de ambitiøse mål. Strategien beror på en antagelse om fortsat vækst i erhvervet, der kendetegnede årene før coronakrisen, men det er slet ikke der, vi er nu, og ministeriets seneste udgivelser berører også lige netop de ganske store udfordringer, erhvervet er oppe imod, og som kan spænde ben for de ambitiøse mål.

Turisme- og oplevelseserhvervet skaber mere end 170.000 fuldtidsarbejdspladser samt tusindvis af job til mennesker på kanten af samfundet, erhvervet giver anledning til aktivitet og tiltrækningskraft i lokalmiljøer over hele landet, og turismen skaber blivende aftryk hos landets gæster. Det er blot nogle af de gode grunde til at prioritere turismen, og der er nok at tage fat på. Forhåbentlig kan det kommende valg blive den ventede anledning til at formulere en decideret turismepolitik.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu