SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Kære politikere, sådan her får vi skabt mere sikkerhed og flere iværksættere

For især unge iværksættere, er det svært, at få økonomien til at hænge sammen, og det kan afholde flere fra at starte en virksomhed, mener Jonas Schøsler. 
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
For især unge iværksættere, er det svært, at få økonomien til at hænge sammen, og det kan afholde flere fra at starte en virksomhed, mener Jonas Schøsler. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Politikerne vil i de kommende ugers valgkamp fortælle, hvordan de vil udvikle Danmark de næste år. Jeg vil komme med et forslag, som de frit kan bruge - indfør en iværksætterydelse, der svarer til dagpengesatsen.

Jeg tror de fleste er klar over, hvor svært det er at være iværksætter. Det er formentlig ekstra svært, hvis du er ung og ikke har en økonomisk reserve, og et netværk til at hjælpe dig i gang. Det med at få netværk, er der heldigvis mange andre seje iværksættere, der har gjort det nemt at få.

Til gengæld tror jeg, at det afholder virkelig mange unge fra at starte virksomhed, at de ikke ved, hvordan de skal få økonomien til at hænge sammen, når de lige pludselig skal bruge alt deres tid på at bygge noget op, som de ikke får løn for.

Derfor har du typisk også et andet job for at tjene til lidt brød på bordet. Udfordringen er, at det tager tid væk fra at bygge virksomheden. For ikke at tale om den mentale belastning det er, at skulle arbejde det meste af tiden på bekostning af tid med venner, familie og kæreste.

Iværksætterydelsen ville gøre en kæmpe forskel for ens privatøkonomi og ens ro i sindet. Men skal alle som opretter et CVR-nummer så automatisk få iværksætterydelsen?

Win-win for Danmark

Nej, det er selvfølgelig ikke holdbart. Vi har faktisk tidligere haft en iværksætterydelse, der blev afskaffet i 1997. Den blev afskaffet af flere grunde.

Man mente blandt andet, at den 1. fastholdte folk i ledighed, 2. var konkurrenceforvridende over for dem, der allerede havde startet virksomhed og 3. at de iværksættere, der var passionerede nok ville lykkes uanset.

Jeg tror dog, at vi ret nemt kunne løse de problemer. Det kunne være bygget op sådan, at ydelsen kun kan udløses, når det din virksomhed genererer til skattekassen når et tilsvarende eller større beløb.

Den skulle også kun gælde i den tid du ikke udbetaler løn til dig selv. Både nystartede og nuværende iværksættere kan søge, så længe de kan demonstrere, at deres virksomhed genererer et lignende beløb til statskassen.

Jeg tror, at det ville være et kæmpe win-win for Danmark og dansk iværksætteri.

Det ville være et stort incitament for at starte virksomhed. Det ved vi nemlig fra den tidligere ordning. Hvad venter vi på?

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu