SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Kommentar | Bagsiden af valgkampens mest omtalte skattelettelse - og hvorfor den vildleder debatten

Med de Konservatives skatteplan ville en ”arbejderfamilie” få en skattelettelse på godt 11.000 kr. om året. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016
Med de Konservatives skatteplan ville en ”arbejderfamilie” få en skattelettelse på godt 11.000 kr. om året. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016

Op til og i forbindelse med folketingsvalget 1. november var der nærmest konkurrence blandt partierne om, hvem der kunne give almindelige familier de største skattelettelser. Med de Konservatives skatteplan ville en ”arbejderfamilie” f.eks. få en skattelettelse på godt 11.000 kr. om året, mens en ”funktionærfamilie” ville få godt 13.000 kr.

Men der findes som bekendt ingen gratis frokost. Når skattelettelser finansieres med besparelser på offentlig velfærd, forringede dagpenge samt afskaffelse af efterløn og Arne-pensionen er der selvfølgelig en regning, der skal samles op.

AE-rådet tog bolden op ift. besparelser på velfærd. Indregnes de konservatives markant mindre vækst i den offentlige velfærd, end hvad alene den demografiske udvikling tilsiger, skal der medregnes et tab på henholdsvis 10.700 kr. og 9.700 kr. ud af en arbejder- og funktionærfamilies gevinst ved ”skattelettelsen”.

3F bad endvidere ”HBS economics” (med analyseinput fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cevea) om at regne på den privatøkonomiske udgift, som f.eks. et 3F-medlem får, hvis vedkommende på det private forsikringsmarked skal kompensere for og erstatte forringede dagpenge. Og hvis vedkommende skal privat-finansiere tre års førtidig tilbagetrækning på enten efterløn eller Arne-pension.

Skattelettelser ikke kan bedømmes isoleret – men skal ses og vurderes i sammenhæng med den finansiering, der foreslås

For de konkrete familietyper (hvor kun den ene ægtefælle var med i efterlønsordningen) gav det en ekstra årlig udgift på 6.000-7.000 kr.

Så hvad der for både arbejder- og funktionærfamilien blev solgt som et plus på bundlinjen, ender altså som et mærkbart minus, når der sættes værdi på tabet af velfærd, lavere dagpenge og rettighedsbaseret tidlig tilbagetrækning. Tabet bliver endda markant større, hvis begge ægtefæller skal spare op til tidlig pension, og stiger samtidig markant, jo ældre de er.

Nu tænker læseren måske, at de konservatives udspil for længst er dømt ude af vælgerne. Men debatten under valgkampen er principiel og fortjener opfølgning, hvor vi gensidigt anerkender, at skattelettelser ikke kan bedømmes isoleret – men skal ses og vurderes i sammenhæng med den finansiering, der foreslås.

Det er altså ikke nok at diskutere, om det er socialt fair og rimeligt, at en direktørfamilie får ekstra knap 85.000 kr. om året til et endnu højere privatforbrug, mens arbejderfamilien til sammenligning får 11.000 kr. Ikke mindst Cepos har præsenteret skattelettelser som et gavebord for borgerne, selv om det er svært gennemskueligt, hvor repræsentative og dækkende de anvendte ”familietyper” er for almindelige danskere.

Ser man behændigt bort fra, hvordan skattelettelserne skal finansieres, er der som dokumenteret reelt tale om vildledning af borgerne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 3F har under valgkampen givet vores bidrag til et mere retvisende billede. Kritisk debat om de anvendte metoder og modeller er naturligvis velkommen, men målet må være en mere fair offentlig debat om de politiske valg og prioriteter og konsekvenserne for hr. og fru Danmark.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads