Mange er tilbage fra sommerferie og kigger nu mod efteråret, hvor vi igen får brug for varme i vores boliger.
Samtidig står vi over for en potentiel energikrise og en vinter, hvor alle skal spare på energien. Allerede i løbet af foråret oplevede mange, at varmeregningen eksploderede.
Det samme scenarie kigger vi ind i i efteråret, når vi igen får brug for at tænde radiatoren.
Som målerbranche, der repræsenterer mere end 90 pct. af målermarkedet, må vi derfor hæve stemmen og spørge ansvarlige politikere:
Er det nu, I vil indføre dynamiske varmeregnskaber og lade landets lejere betale deres forbrug på baggrund af ’dynamiske’ indeklimamålinger. Eller skal vi holde fast i det, vi ved, er fair over for forbrugernes pengepung, nemlig afregning efter forbrug?
Netop fordi vi kigger ind i en fremtid med ekstremt høje energipriser, er der behov for, at vi kun betaler for den varme, vi bruger.
Det er mest retfærdigt for beboerne, og det er bedst for klimaet. Desuden er sandheden, at dynamiske varmeregnskaber er i direkte strid med både europæisk og dansk lovgivning.
Hvad er dynamiske varmeregnskaber?
Dynamiske varmeregnskaber beregner varmeudgiften på baggrund af indeklimamålinger, dvs. bl.a. luftfugtighed og CO2.
Det betyder, at de traditionelle individuelle varmemålere, som sidder på vores radiatorer, udskiftes med en enkelt centralt placeret indeklimamåler. Den måler lejlighedens temperatur, luftfugtighed og CO2-indhold.
Hvis måleren registrerer et godt indeklima, udløser det en lav varmeregning til beboeren – uden hensyntagen til beboerens reelle energiforbrug.
Der er flere gode grunde til at holde fast i princippet om at afregne varme direkte efter det målte forbrug.
En af dem er, at i de få undersøgelser, der er foretaget under forsøgsprojekter med dynamiske varmeregnskaber, siger beboerne klart og tydeligt nej tak til dynamisk afregning.
I en boligafdeling, som deltog i forsøgsprojektet, stemte 94 pct. af beboerne nej til at fortsætte med dynamiske varmeregnskaber efter halvandet års forsøg med metoden. I en anden boligforening stemte 90 pct. af beboerne nej til at fortsætte med metoden.
“Det målte indeklima må ikke bruges som basis for varmeregningen – fordi det giver upræcise og unfair varmeregninger og øger energiforbruget
En anden god grund til at fastholde varmeafregning efter forbrug er, at dynamiske varmeregnskaber er i direkte strid med både europæisk og dansk lovgivning.
I EU’s energieffektivitetsdirektiv og den danske målerbekendtgørelse er det et krav, at man måler det faktiske individuelle varmeforbrug og afregner varmen på basis af disse målinger.
Ræsonnementet bag lovgivningen er, at det har en dokumenteret positiv effekt på folks energiforbrug, når de kan aflæse deres forbrug og skal betale for præcis den varme, de selv bruger. Det incitament fjernes gennem dynamiske varmegenskaber.
Et tredje argument for at holde fast i den afregningsmodel, vi kender, er, at dynamiske varmeregnskaber har social slagside, fordi man her afregner varmen på baggrund af bl.a. CO2-målinger.
Det betyder, at regningen stiger hos f.eks. pensionister, arbejdsledige og folk med kæledyr. Årsagen er, at de opholder sig meget i hjemmet og dermed udleder mere CO2 inden for hjemmets fire vægge.
Disse risikerer at få en højere regning på grund af deres CO2-udledning, selvom de sparer på varmeforbruget.
Samtidig risikerer metoden at give højere varmeregning til de beboere, der sparer på varmen, og man risikerer at belønne de beboere, der fyrer for fuglene.
Forklaringen er, at den nye metode kan give en lavere regning til de beboere, der lader radiatoren køre på fulde drøn – med åbne vinduer, fordi det giver et godt indeklima.
Målerbranchen har foretaget en analyse, der sammenligner energiforbruget under forsøgsperioden med dynamiske varmeregnskaber med perioden derefter, hvor varmen blev afregnet efter det faktiske forbrug.
Denne analyse viste, at effekten af dynamiske varmeregnskaber som minimum er et øget energiforbrug til opvarmning på 10 pct.
I Målerbranchen siger vi som alle andre selvfølgelig ja til et godt indeklima. Men vores holdning er klar: Det målte indeklima må ikke bruges som basis for varmeregningen – fordi det giver upræcise og unfair varmeregninger, øger energiforbruget, er ulovligt og har en social slagside.
