SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Kommentar | Niklas Praefke: Derfor fjerner den stigende arbejdsløshed ikke manglen på arbejdskraft

Nogle virksomheder vil fortsætte frem, mens andre vil bakke. Nogle vil fortsætte med at hyre, mens andre må fyre.  Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Nogle virksomheder vil fortsætte frem, mens andre vil bakke. Nogle vil fortsætte med at hyre, mens andre må fyre. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Foreløbige tal indikerer, at arbejdsløsheden steg svagt i oktober. Og mere kan være på vej. En rundspørge fra Lederne viser, at hver tredje privatansatte leder forventer at skulle fyre medarbejdere de kommende seks måneder på grund af høj inflation og faldende omsætning. Med andre ord virker de gode tider til at være bag os.

Men hvordan hænger det sammen med, at flere økonomer – mig selv inklusiv – fortsat taler om mangel på arbejdskraft og tusindvis af forgæves rekrutteringer? Måske kan man sammenligne med den situation, verden står i med klimaforandringerne. Grundlæggende og strukturelt går vi mod en varmere verden, men der kan sagtens komme kolde vintre på vejen dertil. I den metafor er den aktuelle afmatning en kold vinter på vej mod en varmere verden. Løfter vi blikket længere frem end den forventede stigende arbejdsløshed, går vi mod en tid, hvor der fortsat vil være mangel på arbejdskraft.

Når nyheder om fyringer alligevel er begyndt at pible frem, skyldes det ikke mindst stigende omkostninger og faldende efterspørgsel

Det skyldes blandt andet den grønne omstilling, som i fremtiden vil kræve et stort antal medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og dels den demografiske udvikling, som kræver nye medarbejdere til f.eks. ældreplejen. I 2030 vil antallet af personer over 70 år alene stige med mere end 100.000, og samtidig stagnerer arbejdsstyrken.

Vi skal altså huske både den aktuelle udvikling og de langsigtede tendenser, når vi ser på arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi passe på med at tænke for sort/hvidt. Vi skal ikke se det danske arbejdsmarked som en samlet størrelse, hvor virksomheder enten fyrer medarbejdere eller hungrer efter nye. Sådan er det ikke.

Det, vi har set indtil videre, er et arbejdsmarked, der bremser op, men som stadig er i fin form. Antallet af jobannoncer er faldet i løbet af året, og appetitten på nye medarbejdere er blevet mindre. Men det sker fra rekordhøje niveauer, og vi ligger stadig højt set i et historisk perspektiv. Mange virksomheders maver knurrer stadig, og alene i oktober blev der slået omkring 30.000 nye stillinger op. En egentlig vending har vi langt fra set. Når nyheder om fyringer alligevel er begyndt at pible frem, skyldes det ikke mindst stigende omkostninger og faldende efterspørgsel. Mange steder frygter lederne konsekvenserne af den udvikling og forventer derfor fyringer. Det ændrer dog ikke på, at der mange andre steder fortsat vil mangle de rigtige kompetencer.

Det betyder, at vi formentlig vil se, at dansk erhvervsliv kører i forskellige tempi den kommende tid. Nogle virksomheder vil fortsætte frem, mens andre vil bakke. Nogle vil fortsætte med at hyre, mens andre må fyre. Desværre er det ikke altid sådan, at den ledige arbejdskraft bare kan tage de ledige stillinger. For ofte vil der være tale om stillinger, der kræver forudgående kompetencer og specialistviden. Håndværkeren kan ikke erstatte sygeplejersken i morgen og omvendt. Vi kan altså sagtens ende i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, mens dele af dansk erhvervsliv ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast