KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Direktør: Drop bureaukratisk rekrutteringslabyrint – der mangler generel forståelse

Regeringen har med Moderaterne i front gjort det til sin fornemste opgave at øge arbejdsudbuddet. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Regeringen har med Moderaterne i front gjort det til sin fornemste opgave at øge arbejdsudbuddet. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Manglen på arbejdskraft er tidens store udfordring. De skal bruge varme hænder til velfærd, vi er for få til at gennemføre den grønne omstilling, og underskuddet af it-kompetencer er overalt. Lidt under hver tredje stillingsopslag bliver aldrig besat, hvilket svarer til ca. 130.000 stillinger.

Følgelig har regeringen med Moderaterne i front gjort det til sin fornemste opgave at øge arbejdsudbuddet. Også erhvervsorganisationerne er på dupperne.

Dansk Erhverv kræver et paradigmeskifte på spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, da nye undersøgelser viser, at danske virksomheder har mistet omsætning svarende til 31 mia. kr.

Beløbsgrænserne tager ikke højde for iværksætternes økonomiske vilkår

Nu diskussionen for nye forslag er åbnet, og et nyt paradigme for udenlandsk arbejdskraft kan være forestående, så tillad mig at foreslå, at det også gøres nemmere for unge vækstvirksomheder at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

I min egen greentech-virksomhed har jeg selv oplevet at blive sat unødigt tilbage, fordi det er svært at finde kompetente it-udviklere. Og jeg har selv oplevet, hvor svært det er at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. For selvom der findes både supplerende beløbsordninger og positivlister kan mange unge virksomheder ikke opfylde kravene.

Problemet er reglerne, om at man ikke må tilbyde arbejdsvilkår under de normale danske forhold. I sig selv er reglen svær at være imod, da den forhindrer løndumping. Problemet er den rigide måde, man fortolker danske forhold på.

Dér tages ikke højde for, at nyopstartede virksomheder ikke er i stand til at tilbyde samme lønforhold som store corporations med millioner i omsætning. Vi er attraktive på andre måder. Beløbsgrænserne tager ikke højde for iværksætternes økonomiske vilkår.

Det nuværende system er et bureaukratisk labyrint af mekaniske svar og statistikker, som ikke repræsenterer noget for os. Der mangler generel forståelse. Lige nu er løsningen at outsource. Dermed risikerer vi at miste viden, og Danmark mister skattekroner. Det er ingen tjent med.

I stedet bør man have øje for, hvordan unge vækstvirksomheders økonomi er skruet sammen, og reelt hjælpe os med at tiltrække kandidater, der kan bidrage til væksten.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Fortælling