Krakket i Silicon Valley Bank førte over weekenden til en de facto garanti for alle bankindskud i USA, og det medførte en umiddelbar lettelse. Historien tyder imidlertid på, at vi endnu ikke har fået den endelige redning på plads, for det kræver lavere renter og flere penge fra centralbankerne.
Den fælles lektie fra historiske bankkriser illustreres måske bedst af en finansiel fabel: historien om Hamburger Silberzug, der afværgede en katastrofe under en af de første globale finanskriser i 1857.
Under den krise forsvandt al likviditet fra Hamborgs finansielle system: Alle frygtede for modpartens finansielle soliditet og beholdt pengene for sig selv i en sådan grad, at man ikke kunne rejse penge til nogen rente.
Så sikrede myndighederne et lån på 85 ton sølv fra Wien, som blev transporteret med tog til Hamborg, og moralen i historien er, at sølvet aldrig blev brugt.
Likviditeten vendte tilbage, da togvognen med sølvet var blevet paraderet rundt i byen, og alle kunne se, at der var nok af det. Derefter blev lånet tilbagebetalt.
Med andre ord vil der i en bankkrise være en kraftig likviditetsnedgang, der gør det umuligt at få et lån. Det vil fortsætte, indtil det udløser en indsprøjtning af ny likviditet, der er stor nok til at genoprette tilliden.
“Fed og ECB kan først sænke renten efter en alvorlig forværring af vækstudsigterne, så markederne skal næsten have mistet håbet, før indgrebet kommer
Fed og ECB skal imidlertid balancere risikoen for finansiel ustabilitet, hvis de griber ind for sent, med risikoen for finansielle bobler, hvis de griber ind for hurtigt, og derfor er de nok nødt til at vente.
Efter Bear Stearns krakket i 2008 steg aktierne faktisk, fordi der blev grebet hurtigt ind. Netop den redningsaktion var imidlertid formentlig med til at udløse Lehman-katastrofen seks måneder senere, fordi den kom inden en reel tilpasning var på plads. En anden redningsaktion i 1998 efter krakket i LTCM, en stor amerikansk hedgefond, var formentlig medvirkende til at skabe dotcom-boblen.
På den anden side viser erfaringerne fra bankkrisen i begyndelsen af 1930‘erne, at det kan have endnu mere katastrofale konsekvenser, hvis man ikke griber ind – dengang var resultatet en nationalisering af hele banksystemet og en ødelæggende økonomisk nedtur.
Markederne håber, at centralbankerne vil redde dem ligesom i 2020. Problemet er bare, at redningen i 2020 udløste både en finansiel boble og et inflationschok, som de nu rydder op efter.
Lige præcis derfor kan de næppe gøre det igen ved første tegn på problemer, og det passer også fint med, at ECB leverede en stor renteforhøjelse denne uge på trods af turbulensen.
Fed og ECB kan først sænke renten efter en alvorlig forværring af vækstudsigterne, så markederne skal næsten have mistet håbet, før indgrebet kommer, men når det kommer, så kan det til gengæld gå hurtigt den anden vej.
Det bedste råd lige nu er derfor at spænde sikkerhedsbæltet og vente på en afklaring.
