SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Valgkampen har fået mig til at tvivle på, om Danmark er klar til de store digitale omvæltninger, der er på vej

Bispebjerg Hospitals akut medicinske afdeling - til historie om overbelægning på hospitaler. Sygeplejerske Hanne Helleskov Nygaard tager patient John Møhl's blodtryk.
Bispebjerg Hospitals akut medicinske afdeling - til historie om overbelægning på hospitaler. Sygeplejerske Hanne Helleskov Nygaard tager patient John Møhl's blodtryk.

Manglen på hænderne fyldte meget i valgkampen, men de digitale muligheder for at løse problematikken fyldte overraskende lidt

Efter årtier i udlandet rykkede jeg i år hjem til Danmark igen, og jeg har netop oplevet min første danske valgkamp på nært hold. Det gibber i mig, når jeg hører toppolitikere i fuldt alvor foreslå at uddanne et “tastekorps” for at lette arbejdet for sygeplejersker og læger.

Kan det virkelige passe, at vi ikke digitaliserer på en måde, som letter fagprofessionelle for administrativt bøvl og dataopsamling?

Den danske debat er præget af, at vi mangler både sygeplejersker, håndværkere og mange andre. Erhvervslivet råber højt om at få flere ud på arbejdsmarkedet, fordi kompetencemanglen medfører, at vi må sige nej til ordrer.

Det gælder også på it-området, hvor mængden af opgaver langt overstiger antallet af ressourcer, og hvor Danmark mig bekendt årligt blot uddanner et tocifret antal dataloger.

Store omvæltninger på vej

Fra min internationale rolle ved jeg, at vi verden over får en revolution drevet af software. Jeg vægrer mig ved at bruge ordet robotter, fordi det skaber lidt forkerte sci-fi-associationer.

Mere præcist og konstruktivt vil jeg sige, at software med større eller mindre grad af intelligens trænger sig på i produktion og administration til at løse rutineprægede og trivielle opgaver.

Også helt konkret i mit eget arbejdsliv. Jeg har udviklet en app, som automatisk gemmer og sorterer mine e-mails. Den sender også automatiske svar med en relevant feedback baseret på henvendelsens karakter. Læg mærke til, at det ikke er hokus pokus og kunstig intelligens. Softwaren gør bare min hverdag lidt lettere, men den kan ikke tænke selv, og den kan kun løse rutineopgaver.

Hvor skal de nye apps komme fra? Vi mangler it-arkitekter og softwareudviklere. Et af de allermest sandsynlige svar ligger i fænomenet lowcode/nocode

Jeg tror, at 10 til 40 pct. af både mit og dit job kan automatiseres med software. Men jeg kan næsten ikke pege på job, som helt og fuldt kan erstattes af software, og jeg har ikke set noget sted i verden, hvor software har skabt arbejdsløshed.

Vi vil se en eksplosion af apps i de kommende år. Analysefirmaet IDC gætter på, at verden får 500 mio. nye apps de næste fem år; flere end vi har udviklet i de seneste fem årtier.

Men hvor skal de apps så komme fra? Vi mangler jo også it-arkitekter og softwareudviklere. Et af de allermest sandsynlige svar ligger i fænomenet lowcode/nocode. Det er en visuel brugerflade oven på programmeringsværktøjet, og den giver alle en mulighed for faktisk selv at kode en app. Vel at mærke uden selv at kunne skrive syntaksen i koden.

I EY har vi købt 300.000 licenser til et lowcode-værktøj. På få måneder har vi fået mange aktive brugere, fordi det er ufatteligt nemt at bruge.

Specielt yngre medarbejdere laver deres egne apps, og de kommer med løsninger, som ledelsen ikke havde fantasi til at forestille sig.

For virksomheder bliver det den mest farbare vej til at udvikle ny digital funktionalitet. Gartner Group gætter på, at 70 pct. af al app-udvikling vil ske i lowcode-værktøj allerede i 2025.

Allerede næste år forventer analytikerne, at vi vil have fire gange så mange lowcode-udviklere som professionelle udviklere.

Tænk på tidsbesparelsen

Helt almindelige medarbejdere fra andre fag bliver i stand til at løse opgaver, der tidligere krævede it-folk. Trenden her frisætter specialister, håndværkere, administratorer, ledere, læger og sygeplejersker. Tænk, hvis vi kunne frigøre 10 til 40 pct. af deres arbejdstid.

Vi ønsker et frisætte dygtige professionelle fagfolk til at gøre det, de er bedst til. Men vi ønsker også at indsamle viden og data om den operationelle virkelighed ude i “produktionen”, fordi den åbner for læring, udvikling og innovation.

Vi skal bare ikke indsamle den viden på en så tidsrøvende og antikveret måde. Et tastekorps lyder ret katastrofalt. Kan vi gøre det med en stemme-interface? Sensorer? Videoregistrering?

Denne teknologiske optimisme har ikke haft gennemslagskraft i valgkampen. Digitaliseringspartnerskabets gode idéer er 12 måneder gamle, og de indgår slet ikke i debatten.

Digitaliseringsdagsordenen er måske blæst af banen af både den akutte krisebevidsthed og af den famøse hype-cyklus, som ny teknologi gennemløber: først det interessante ved noget nyt og vild begejstring, så frustration og desillusion, og så begynder vi at bruge den.

Digital transformation har jo vitterligt både været på den ene og på den anden regerings dagsorden, men det går bare ikke lige så hurtigt som at afholde et pressemøde. Nu er vi der, hvor Danmark har brug for et digitalt boost.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu