Grundlæggende har jeg respekt for, at Socialdemokratiet vil tage ansvar for at løse markante samfundsproblemer. Men partiets bud på løsninger er så forsimplede, at de risikerer at smadre det, som de paradoksalt nok hævder at ville sikre: fremtidens bæredygtige arbejdsstyrke.
Senest har Mette Frederiksen skudt alle idéer ned om, at danskerne skal arbejde mindre. “Glem det, venner,” var meldingen i en samtale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon. Jeg underkender på ingen måde, at vi skal øge arbejdsudbuddet, men jeg gør indsigelser imod, at den eneste løsning er at arbejde mere.
“Lad os justere lovgivningen, så psykiske arbejdsskader anerkendes på lige vilkår med fysiske skader
Det bliver endnu mere barokt i lyset af de seneste ugers fokus på stress blandt politikere. Jeg beundrer dem, der stiller sig frem og fortæller om den horrible sygdom. Men jeg må erkende, at jeg ikke forstår, at politikerne derfor ikke laver koblingen til det idiotiske i at presse folk til at arbejde endnu mere.
Danmark har flere end 1 mio. sygedage om året pga. stress. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge det koster om året. Så lad os justere lovgivningen, så psykiske arbejdsskader anerkendes på lige vilkår med fysiske skader. Så får vi et værktøj til endelig at få gjort op med sygdommen.
Og så skal vi tage livtag med et rigidt arbejdsmarked. En af Danmarks forcer på det globale arbejdsmarked er, at vi er innovative, og at arbejdsstyrken ikke blot blindt parerer ordrer og flytter de kasser, som den får besked på. Derfor er det forunderligt, at vi stadig har så faste rammer for vores arbejdsliv. Det er tid til at indrette et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi arbejder klogere og mere effektivt – og en reel løsning er en firedages arbejdsuge.
Forleden viste et britisk studie – foretaget blandt 61 virksomheder med knap 3000 medarbejdere, som har forsøgt sig med en firedages uge – at produktiviteten stiger, medarbejderne er markant mindre stressede, de har færre sygedage og er mindre tilbøjelige til at sige op. Og virksomhedernes overskud steg. Alle vinder.
Så hvis vi vil have ambitioner på det danske arbejdsmarkeds vegne, så begynder man at skitsere nye visioner for arbejdslivet. Vi har ikke råd til andet.
