SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Mona Juul: Skat spænder ben for vækstlaget af danske iværksættere

Det skaber stor usikkerhed blandt virksomheder, at skattemyndighederne har valgt at stramme deres praksis for deres skattekreditordning, mener Mona Juul (K). 
Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det skaber stor usikkerhed blandt virksomheder, at skattemyndighederne har valgt at stramme deres praksis for deres skattekreditordning, mener Mona Juul (K). Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder i Danmark er under pres fra flere fronter. Ikke nok med at de skal kæmpe imod efterdønningerne af coronakrisen og mangel på medarbejdere og materiale, høj inflation og stigende renter, så har skattemyndighederne tilsyneladende strammet praksis for anvendelse af den såkaldte skattekreditordning, og det skaber stor usikkerhed.

Ordningen, hvor iværksættere kan få udbetalt skatteværdien på op til 5,5 mio. kr. af den del af deres underskud, der hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter, er noget, som eksempelvis softwarevirksomheder i høj grad har nydt godt af.

Det er et problem, at skattemyndighederne i den efterfølgende kontrol nu afviser f.eks. softwareudvikling som tilstrækkeligt innovativt, hvis der ikke er opfundet noget helt nyt

Dermed er ordningen med til at tilføre likviditet på et kritisk tidspunkt i virksomhedens fase, hvor de udvikler nye produkter. Det er lige præcis vækstlaget af nye virksomheder, vi har fat i her. Virksomheder, der udvikler det nye Too Good To Go eller Trifork og – hvem ved – bliver den næste danske unicorn?

Derfor er det et problem, at skattemyndighederne i den efterfølgende kontrol nu afviser f.eks. softwareudvikling som tilstrækkeligt innovativt, hvis der ikke er opfundet noget helt nyt som eksempelvis et helt nyt programmeringssprog eller opnået patenter.

Flere virksomheder har oplevelsen af, at skattemyndighederne i 2021 valgte at ændre og stramme deres praksis for ordningen med tilbagevirkende kraft for allerede udbetalte midler.

Om der så ryger et par iværksættervirksomheder i svinget, finder skattemyndighederne åbenbart mindre vigtigt.

Den praksis er selvfølgelig med til at skabe en stor usikkerhed i iværksættermiljøet. Hvis skattemyndighederne kræver fem års udbetalinger i millionklassen tilbagebetalt fra en iværksætter, så vil virksomheden jo ikke være i stand til at rejse ny kapital og er dermed sat skakmat.

En god løsning vil være at frigøre skattekreditordningen fra en teoretisk og bureaukratisk fortolkning af forskning og udvikling ved at indføre en mere generel ordning om udbetaling af underskud i innovative iværksættervirksomheder.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu