SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | SF: Særskat på overnormale profitter skal have flere tænder, så den ikke ender som symbolpolitik

EU-kommissær for energi, Kadri Simson, taler på et EU topmøde om de stigende energipriser tidligere på måneden. Arkivfoto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
EU-kommissær for energi, Kadri Simson, taler på et EU topmøde om de stigende energipriser tidligere på måneden. Arkivfoto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Mens inflationen stiger, er reallønnen godt i gang med at blive udhulet i en hidtil uhørt grad. Stigende priser på blandt andet fødevarer og energi rammer alle. Men de rammer social skævt og efterlader dem med mindst med den relativt største regning. Det tjener flere af verdens største selskaber styrtende på, og for fleres vedkommende er rekordoverskuddene skabt af coronapandemien og Putins krig mod Ukraine.

Begge dele er helt og aldeles ekstraordinære situationer. Alene i løbet af de seneste to år har verdens milliardærer set deres formuer vokse lige så meget, som de voksede i løbet af de 23 år, der gik mellem 1987 og 2010. Samtidig vurderes det, at kriserne sender 263 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom i 2022. Det er dybt unfair og skriger på en omfordeling.

Vi mener og har gjort det længe, at de overnormale profitter skal beskattes særligt. Flere lande barsler allerede med forskellige modeller for sådan en skat, og nu er EU-Kommissionen kommet med sit forslag til en model. Her lægges der op til en særskat på mindst 33 pct. på ekstraordinært overskud hos selskaber i energisektoren. Vi bifalder initiativet, men forslaget er for svagt.

Forslaget skal forbedres, så vi ikke ender med ren symbolpolitik

Dels vender Kommissionen det blinde øje til alle de andre sektorer, der har profiteret på pandemi og krig. Eksempelvis rederier, fødevaregiganter og banker. Dernæst havde vi selvfølgelig ønsket os en højere sats end 33 pct., og at det ikke kun er 2022-overskuddet, der omfattes. 2021 bør også være omfattet, da selskaber allerede der genererede abnorme profitter på krisen.

Men den virkelige djævel i forslaget ligger i selve designet af deres model. For flere af de store energiselskaber rapporterer deres overskud uden for EU, og de vil på den måde slippe for skatten. Det gælder eksempelvis Shell, som har størstedelen af deres overskud registreret i Schweiz. Det er altså en kulsort energivirksomhed, der tjente 67,8 mia. kr. fra januar til marts i år, hvilket er mere end en tredobling af, hvad de tjente i samme måneder sidste år

Forslaget skal forbedres, så vi ikke ender med ren symbolpolitik. Det ansvar hviler på regeringen og specifikt på klima-, energi- og forsyningsministeren, der skal forhandle forslaget i Rådet. Vi regner med dig, Dan Jørgensen.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu