SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Sådan viser EU lederskab efter COP27, der udstillede det globale klimasamarbejdes skrøbelighed

European Commissioner for European Green Deal Frans Timmermans speaks during a media conference on a new EU strategy on adaptation to climate change at EU headquarters in Brussels, Belgium February 24, 2021. Olivier Matthys/Pool via REUTERS
European Commissioner for European Green Deal Frans Timmermans speaks during a media conference on a new EU strategy on adaptation to climate change at EU headquarters in Brussels, Belgium February 24, 2021. Olivier Matthys/Pool via REUTERS Foto: Ritzau Scanpix

Energikrisen har udstillet os i Europa som klimahyklere. Det er afgørende, at EU genopbygger sin position som klimaleder

De sidste timer af COP27 var de travleste. Den endelige version af teksten indeholdt formuleringer som “accept af lavemissionsenergi”, der efterlod en bitter smag i munden i de lande, der havde støttet Indiens forslag om at udfase al brug af fossilt brændstof. Men der skete også et stort skift de sidste dage, som gjorde konferencen til en vis succes: tabs- og skadesfonden.

Netop som COP27 stod over for at ende i et dødvande på det besværlige spørgsmål om en erstatningsfond for landene i det globale syd, som rammes hårdest af klimaændringer, kom der en ny plan på bordet.

EU foreslog, at hvis der var en verdensomspændende forpligtelse til, at emissionerne skal toppe i 2025, vil man støtte en ny global fond til at finansiere reaktionen på klimakatastrofer i verdens mest sårbare lande. EU havde ellers indtil da støttet USA i at blokere idéer fremsat af mindre udviklede lande. Her i 11. time efterlod EU USA isoleret i opposition.

Lige siden USA igen tilsluttede sig Paris-aftalen om klimaet, har EU og USA forfulgt forskellige idéer omkring retningen af lederskab på klimaområdet. Den amerikanske tilgang – som det også ses i den nye Inflation Reduction Act, der trådte i kraft i august 2022 – har været fokuseret på at nå USA’s Paris-mål gennem statsstøtte til virksomheder, som er villige til at investere i vedvarende energi, for at holde dem konkurrencedygtige.

Skrøbelighed afsløret

EU har derimod forsøgt at agere eksempel, hvilket kommer til udtryk med European Green Deal, som er det første forsøg, en global magt har gjort på at transformere landenes økonomier gennem reduktion af CO2-udledningen. Nøgleelementer i den grønne aftale, såsom “carbon border adjustment mechanism”, vil gøre det sværere for virksomheder i nabolandene at konkurrere med europæiske virksomheder, medmindre de også reducerer udledningen af CO2.

Men filosofien bag European Green Deal har været at træffe de svære valg ved at bruge regulering til at presse virksomheder til at ændre sig og dermed vise mere tilbageholdende lande, at rejsen mod nettonul er farbar.

EU’s klimamagt fik et troværdighedsproblem i 2022 med Ruslands angreb på Ukraine. I den resulterende energikrise har EU’s medlemslande hurtigt forsøgt at erstatte fossile brændstoffer fra Rusland med lignende ved at underbyde andre landes forsyninger og presse de globale gaspriser op.

Da EU’s ledere forud for COP27 pressede andre lande til at opfylde og uddybe deres mål i Paris-aftalen – mens de selv trak i land på deres egne mål – stod de over for anklager om hykleri: De ignorerede deres egne løfter om reduktion af CO2-udledningen, da energisikkerheden blev truet.

En ny energiaftaletracker, som ECFR lancerede denne måned, viser, er der en vis sandhed i denne anklage. Af de nye energiforsyningsaftaler, som EU er blevet enige om i 2022, havde kun halvdelen et rent energielement. Og de varierer i dybde – lige fra en forpligtelse til at udforske vedvarende energikilder med ikke-EU-lande til udvikling af passende infrastruktur til direkte import af vedvarende energi.

Sharm el-Sheikh demonstrerede, hvor skrøbelig den globale konsensus om at samarbejde på klimaområdet er på grund af den gabende tillidskløft på spørgsmål omkring klimafinansiering, gældsfinansiering og vaccinenationalisme. Og i betragtning af manglen på fremskridt ift. at stoppe brugen af fossile brændstoffer, er der mere end nogensinde brug for europæiske forpligtelser ift. klimaet.

Det er langtfra klart, at den amerikanske præsident efter valget i 2024 vil være lige så gunstig for klimadagsordenen som Biden. Hvis Europa træder tilbage fra den lederrolle, kontinentet har spillet i de seneste år, er vejen til global reduktion af CO2-udledning ikke længere bare bøvlet og besværlig, men fuldkommen ufarbar.

På den baggrund er EU’s sene opbakning til en øget klimafinansiering til de mest udsatte lande velkommen, men ikke tilstrækkelig til, at EU fortsat kan udøve klimamagt i de kommende måneder og år. EU er også nødt til at genopbygge det tabte klimalederskab ved at vise, at klimaindsatsen er forenelig med – og faktisk en vigtig del af – bæredygtig energisikkerhed – for Europa såvel som alle andre dele af verden.

Nødt til at handle

EU har brug for en plan for hurtig investering i og opskalering af vedvarende energi, som viser, at klimavenlige investeringsvalg betaler sig. Investering i en robust og bæredygtig industriel transformation inden for EU vil gøre Europa bedre i stand til at konkurrere med USA, efterhånden som Inflations Reduction Act træder i kraft.

Ved at låne fra det amerikanske eksempel kan EU udøve sin egen form for klimamagt, som gør det muligt både at være konkurrencedygtig – altså opretholde en sund rivalisering med amerikanske virksomheder – og støtte mere sårbare økonomier.

En vellykket europæisk kombination af investering og regulering kan endda overbevise USA om også at gøre mere på den regulatoriske side. To globale regioner, der opererer med samme tilgang til reduktion af CO2-udledningen, er stærkere end én, når det gælder om at kunne konkurrere med den kinesiske kulstofdrevne model.

Men de europæiske ledere er nødt til at handle nu og for at sørge for investeringer og incitamenter til vedvarende energi i den nødvendige skala for at forme landskabet efter COP27 og skubbe andre i retning af implementering. Europæernes “kan godt”-budskab i Sharm el-Sheikh skal følges op med, at EU også i praksis viser, at man kan gøre det på hjemmebane.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu