SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Rollemodeller udjævner ubalance på uddannelser og kan løse rekrutteringsproblemer

Kvinder har i to årtier blot udgjort hver tredje af de optagende på uddannelser for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. 

Arkivfoto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Kvinder har i to årtier blot udgjort hver tredje af de optagende på uddannelser for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Arkivfoto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Et netværk af rollemodeller kan være med til at ændre kønsubalancen på stem-uddannelserne og løse rekrutteringsudfordringer

Er mit 10- eller 12-tal i matematik overhovedet nok til, at jeg kan klare mig i en verden af mandlige forskernørder? Er det i virkeligheden ikke ret u-feminint at arbejde med elektronik eller maskiner? Skulle jeg ikke bare vælge det sikre og holde mig væk fra det tekniske og talbaserede?

Det er tanker som disse, der desværre fortsat rumsterer i hovederne på mange piger og unge kvinder, når de overvejer deres uddannelses- og jobretning. Og det er en af årsagerne til, at vi ved kommende semesterstart i februar vil se, at kvinder udgør blot hver tredje af de optagne på studier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Sådan har det faktisk været i to årtier, og Danmark ligger derfor år efter år under det gennemsnitlige EU-niveau med hensyn til andelen af færdiguddannede kvinder, der har valgt en STEM-uddannelse.

Det er mindst lige så stort et demokratisk og innovationsmæssigt problem, at kvinder ikke – på denne front – er med til at skabe fremtidens samfund

At skabe fremtidens samfund, hvor teknologi og naturvidenskab utvivlsomt får en absolut nøglerolle, kræver en langt højere andel af kvinder på STEM-uddannelserne end de nuværende 30 pct.

Der er hårdt brug for kvinderne – både set i lyset af de kommende års enorme rekrutteringsudfordringer og på grund af de værdifulde kompetencer, som alt for mange kvinder desværre selv tvivler på.

Rollemodeller

Alene i lyset af de kommende års enorme rekrutteringsudfordringer – Dansk Industri anslår, at der kommer til at mangle 13.000 STEM-kandidater og op mod 22.000 kandidater inden for it i 2030 – er de indgroede mekanismer og fordomme hos både omverdenen og kvinderne selv er selvsagt et kæmpe problem.

Eksistensen af disse fører simpelthen til, at for få kvinder starter på uddannelserne, og at mange mister interessen i løbet af uddannelsen, eller at de forlader deres arbejde inden for STEM-fagene efter blot nogle få år på arbejdsmarkedet.

Men det er mindst lige så stort et demokratisk og innovationsmæssigt problem, at kvinder ikke – på denne front – er med til at skabe fremtidens samfund, hvor teknologi og naturvidenskab får en absolut nøglerolle.

Så hvordan får vi inspireret flere piger til at vælge en uddannelse og karrierevej inden for STEM?

En stor del af svaret ligger i, at der er kvindelige rollemodeller at blive inspireret af.

Det er erfaringen hos os i High5Girls, hvor vi efter fire et halvt års arbejde med piger og unge kvinder i alderen 13 til 19 år har opbygget en pulje af 100 kvindelige rollemodeller. Deres profiler spænder vidt – fra softwareudviklere hos Grundfos over selvstændige iværksættere til ingeniører hos Ørsted.

De kommer fra den virkelige STEM-verden, og vi trækker på dem og samarbejder med dem om hackatons og camps for piger og unge kvinder over hele landet.

Her åbner vi pigernes verden for ny viden og forskning og lader dem tænke stort i deres egne produktløsninger, ligesom vi giver dem et netværk at trække på.

Stort mål forude

Pigerne får med andre ord både styrket deres “science-kapital” og ikke mindst troen på, at de med deres idéer og kreative mindset kan bidrage til en bedre verden.

En ekstern evaluering af konceptet, foretaget af Rambøll, hæfter sig blandt andet ved, hvordan de unge piger og kvinder ser det som positivt, at undervisningen foregår i et miljø, hvor der kun er kvinder – for i deres egne klasser er der typisk kun få kvinder med samme interesser, og det bærer ved til forestillingen om STEM-verdenen som mandsdomineret.

Men i dette setup får de selvtillid og mod på at tage plads i undervisningen, og det gør, at de føler sig langt bedre rustet til efterfølgende at søge ind på en STEM-uddannelse.

Overordnet set konkluderer Rambøll, at arrangementerne “bidrager til at fastholde pigernes interesse på længere sigt”, og at de kan “hjælpe med at løfte den samfundsmæssige udfordring”.

De seneste år har vi haft dusinvis af camps over hele landet – fra Helsingør over Sønderborg til Aalborg – og det hele bliver muliggjort af sponsorater fra virksomheder, der er motiverede af at bidrage til at løse de langsigtede rekrutteringsudfordringer, hvilket de også har en klar egeninteresse i.

Ligesom de med deres bidrag kan opnå tyngde i csr- og ESG-rapporten og i øvrigt levere på FN’s Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

Det helt store mål for os er, at halvdelen af alle STEM-studerende skal være kvinder inden 2030, og sideløbende skal vi have flere kvinder til både at færdiggøre en STEM-uddannelse og derefter blive i branchen.

Den udvikling har rollemodellerne en afgørende rolle i at skabe.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu