SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Kommentar | Pernille Bomholdt Henneberg: Centralbanks rentevåben risikerer ikke kun at stoppe inflationen

Når centralbankerne vælger at hæve renten, handler det om at få forbrugerne og virksomhederne til at dæmpe efterspørgslen for derved at nedbringe inflationen. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Når centralbankerne vælger at hæve renten, handler det om at få forbrugerne og virksomhederne til at dæmpe efterspørgslen for derved at nedbringe inflationen. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den eksploderende inflation i eurozonen har fået den europæiske centralbank til at finde rentevåbnet frem. Spørgsmålet er imidlertid, om våbnet er det rigtige i den nuværende økonomiske situation.

Når centralbankerne vælger at hæve renten, handler det om at få forbrugerne og virksomhederne til at dæmpe efterspørgslen for derved at nedbringe inflationen. Faktum er imidlertid, at forbrugerne og virksomhederne allerede er udfordret af de stærkt stigende råvarepriser, og at efterspørgslen ikke er den primære årsag til den tårnhøje inflation.

Det er derimod en reduktion af udbuddet som følge af krigen i Ukraine og coronapandemien. Det efterlader en reel risiko for, at renteforhøjelserne ikke bare bidrager til at bremse inflationen, men også forringer økonomiens potentiale på længere sigt, fordi efterspørgslen bringes ned til udbuddet og ikke omvendt.

Forklaringen på centralbankens reaktion på udbudschokket findes dog i risikoen for en lønprisspiral. Derfor skeler jeg netop nu allermest mod lønudviklingen. De seneste tal for lønningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en begrænset lønprisspiral i Danmark. Lønvæksten var på 3,5 pct. i tredje kvartal, hvilket er stort set uændret set i forhold til andet kvartal og markant lavere end inflationen i forbrugerpriserne.

Umiddelbart kan man godt frygte lønudviklingen i Tyskland, men kradser man lidt i overfladen, så er der også grund til at være fortrøstningsfuld med de tyske lønninger.

Fagforeningen IG Metall, som omfatter 9 pct. af de tyske beskæftigede, har godt nok aftalt en gennemsnitlig årlig lønstigning tæt på 5 pct. over de næste to år, når engangsbetalinger, som følger den tyske regerings subsidier, inkluderes.

Men eksklusive de ekstra betalinger er lønvæksten kun på 3,3 pct. fra midten af 2024. Dermed falder lønstigningen til under den nuværende danske lønudvikling, eller til et niveau man kan forvente, hvis inflationen vender tilbage til 2 pct., samtidig med at der er begrænset produktivitetsvækst.

Lønudviklingen er dermed godt nyt for inflationsudsigterne og for den europæiske centralbank. Knap så god en nyhed er det for forbrugeren, der i øjeblikket oplever en markant reallønsnedgang.

Alternativ til rentevåbnet

Endnu en forklaring på, hvorfor Den Europæiske Centralbank affyrer rentevåbnet i den nuværende situation, er, at den vil sikre, at inflationsforventningerne ikke løber løbsk.

Hvis inflationsforventningerne løber løbsk, øges risikoen for en mere langvarig periode med høj inflation, samtidig med at det reducerer manøvrerummet hos centralbanken.

Det er vigtigt at forhindre begge dele, men givet, at den høje inflation primært skyldes et negativt udbudschok, er det essentielt at genoprette udbuddet.

Her mener vi i Velliv, det rigtige er at understøtte investering i grøn energi med henblik på at mindske den økonomiske afhængighed af gas.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads