SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | A.P. Møller Capital: Råstoffet til en grønnere fremtid er i det globale Syd

For at kunne bringe ressourcer fra for eksempel Indonesien til Europa kræves der betydelige investeringer i energi- og transportinfrastruktur. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
For at kunne bringe ressourcer fra for eksempel Indonesien til Europa kræves der betydelige investeringer i energi- og transportinfrastruktur. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Krig og krise i vores nærområder bør få os til at fokusere vores investeringer mod verdens vækstcentre i Afrika, Asien og Latinamerika. De kan blive råstoffet til en grønnere fremtid

Edzang Emmanuel står på sin arbejdsplads, mineralhavnen i Owendo, Gabon, en varm augustmorgen i 2022.

Han kigger ud på skibet med de 2000 ton manganmalm, som hans team netop er blevet færdig med at laste.

De 2000 ton er en del af en ordre på 31.000 ton malm, der i løbet af de næste 48 timer skal lastes på et større skib ud for kysten og sejles til Spanien og Frankrig til videreforarbejdning.

Mangan er en vigtig komponent i stål og indgår som et element i mange af de produkter, vi forbinder med den grønne omstilling som vindmøller, solcelleparker og elbiler.

Mineralet mangan er Gabons næststørste eksportvare og en vigtig bidragyder til landets økonomi. Havnen, de tilhørende godstransportlinjer og oplagringsfaciliteter, som for øvrigt alle er delvist ejet af danske pensionskasser, er nye og drevet efter vestlige standarder.

Udover at bidrage med essentielle råmaterialer til den grønne omstilling skaber denne infrastruktur vigtige arbejdspladser i Gabon, både til Edzang og mange andre, samt eksportindtægter og skatteprovenu i et land, hvor 33 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Gabon ligger i Vestafrika og er en del af det globale syd, en samlebetegnelse for lande i Afrika, det sydlige Asien og Latinamerika.

Når krigen raser tæt på os, de makroøkonomiske risici synes høje, og virksomheder må tage store afskrivninger på investeringer i bl.a. Rusland, er en naturlig reaktion at vende blikket indad og søge mod de markeder, vi kender.

Men med den nuværende situation er det endnu mere nødvendigt, at vi investerer i de lande, der har kritiske råmaterialer, arbejdskraft og et uudnyttet potentiale for vedvarende energi, for at realisere de ambitioner vi for eksempel har for den grønne omstilling.

Klimainvesteringer

En danskproduceret vindmølle består af stål, fiberglas, plastik, kobber og aluminium m.v. Batterierne i vores elbiler kræver nikkel, kobolt og litium. Den grønne omstilling er ressourcekrævende. Størstedelen af verdens uudnyttede mineralreserver er uden for Europa og Nordamerika i det globale syd.

For at kunne bringe disse ressourcer fra for eksempel Gabon, Chile eller Indonesien til Europa kræves der betydelige investeringer i energi- og transportinfrastruktur. Infrastruktur, som mange danske virksomheder og institutionelle investorer er velpositionerede til at bygge og finansiere.

Hvor befolkningerne i Europa forventes at blive ældre de kommende år med en faldende arbejdsstyrke som konsekvens, forventes 20 mio. mennesker i Afrika hvert år at entrere den globale arbejdsstyrke mod 2035.

I 2050 forventes 57 pct. af verdens ungdom, og dermed en stor del af verdens talent og arbejdsstyrke, at befinde sig i Afrika og det sydøstlige Asien. Mange lande i disse regioner byder vestlige investeringer i infrastruktur velkommen.

Investeringer i infrastruktur har en betydelig positiv afledt effekt på både velstands- og udviklingsniveau. Hver arbejdsplads, der skabes i havne-, vej-, jernbane- og energivirksomheder skaber mange gode job i andre sektorer. Hvert job, der skabes lokalt, betyder samtidig, at en familie mindre søger ud på farefuld færd nordpå. Moderne infrastruktur skaber grobund for industri og eksport af bl.a. de råmaterialer og komponenter, som er nødvendige for en grøn omstilling.

I august talte vores udviklingsminister om et behov “for et grønt tigerspring i form af markant øgede private klimainvesteringer i udviklingslande”.

Danske offentlige institutioner med Investeringsfonden for Udviklingslande og EKF i spidsen har også i mange år med succes faciliteret investeringer i bl.a. vindmøller og solpaneler rundt om i verden – det er godt. Vi skal bare huske, at klimainvesteringer ikke kun handler om finansiering af selve vindmøllen, men også om effektiv infrastruktur, der kan bringe materialerne frem til vindmøllefabrikken.

Fra nær til fjern

Danmark har altid været et land, der – måske på grund af vores beskedne størrelse – med succes har vendt blikket ud mod resten af verden for at investere og bygge op.

Ifølge Danmarks Statistik steg Danmarks direkte investeringer i udlandet i 2021 – det meste går til vores nærmarkeder.

Et fokus på nærmarkederne alene er bare ikke nok. Det er netop nu, hvor rygmarvsreaktionen er at reducere eksponeringen til markeder, der er langt væk, at der er behov for at investere i verdens globale syd.

Vi skal gøre det både for at skabe arbejdspladser til mennesker som Edzang Emmanuel i Gabon, og vi skal gøre det for at sikre kritisk infrastruktur, der kan forsyne os med de råstoffer, der er vigtige for ikke mindst den grønne omstilling.

En ting er sikkert: hvis vi ikke investerer i det globale syd, står der andre lande i kø – nogle med helt andre værdisæt end vores – der er villige til at udfylde den plads, som vi efterlader.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu