SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Prisstigninger rammer den kollektive trafik hårdt, men politikerne virker ikke til at forstå alvoren

Den kollektive trafik har ikke fået den store opmærksomhed, men her udfordrer de høje energipriser også, mener Lasse Repsholt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den kollektive trafik har ikke fået den store opmærksomhed, men her udfordrer de høje energipriser også, mener Lasse Repsholt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

At energikrisen firedobler danskernes varmeregning blev vurderet i Børsen 6. september. Danskerne kommer til at mærke dette uanset om elektricitet, gas eller fjernvarme er varmekilden. Varme og strøm tages ikke for givet mod det sædvanlige acontobeløb, men en årsag til usikkerhed og sparekrav hos danskerne.

Et andet forsyningsområde har heller ikke fået stor opmærksomhed de senere år: den kollektive trafik. Med coronakrisen vendte danskerne ryggen til den for en periode, og nu slår energipriserne voldsomt igennem i en sektor midt i klimavenlig transition. Frontløberne satte tidligt 117 biogasbusser og ca. 406 busser med bæredygtig biodiesel (HVO) på gaderne. Her ses nu de største prisstigninger.

Vi står derfor nu på at afgørende punkt, hvor kommunerne, regionerne og regeringen må vise danskerne, om de kan regne med den kollektive trafik som en sikker forsyning

Elbusser er med rekordfart (790 busser i 2022) blevet den dominerende teknologi, men styrer heller ikke fri af stigningerne. Danske kommuner og regioner, der er ansvarlige for forsyningen med kollektiv trafik, forhandler i disse dage med regeringen om økonomien for dette, men Dansk Persontransport savner et klart signal om, at sidstnævnte har forstået situationens alvor.

Den gennemsnitlige danske husstand brugte ifølge nyeste tal 29.962 kr. (i 2020) om året på offentlig forsyning (el, gas, vand, renovation, spildevand og fjernvarme). Udgiften til personlig transport (personbiler, benzin, diesel, bus, tog, metro osv.) var på 45.537 kr. i 2020.

Begge tal er steget voldsomt i løbet af 2022, så der er et enormt potentiale i, at flere danskere benytter den kollektive trafik, der er væsentligt mere grøn og energieffektiv end personbilen og i mange tilfælde også en bedre privatøkonomisk løsning end at beholde bil nr. to eller bil nr. tre.

Vi står derfor nu på at afgørende punkt, hvor kommunerne, regionerne og regeringen må vise danskerne, om de kan regne med den kollektive trafik som en sikker forsyning, der hjælper dem gennem en aktuel periode med meget høje energiomkostninger og ind i en fremtid med sikkert ret høje energiomkostninger. Det første skridt er i de forestående forhandlinger at løfte kommunerne og regionerne ud af den aktuelle budgetkrise.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu