SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | EU’s sundhedsområde er under pres, og det giver muligheder for danske virksomheder

Der mangler offentlige-private løsninger, forebyggelse og diagnosticering i sundhedssystemet Arkivfoto: Walther Bølge
Der mangler offentlige-private løsninger, forebyggelse og diagnosticering i sundhedssystemet Arkivfoto: Walther Bølge

EU’s sundhedsområde er under pres, og det giver et helt andet sundhedsbudget at gøre godt med fremover i nyt sundhedsprogram

Pandemien har medført et betydeligt pres på Europas sundhedssystemer. Også af den grund får EU et helt andet sundhedsbudget at gøre godt med fremover: Det nye sundhedsprogram i EU – EU4Health – handler ikke kun om, hvordan man bedst kan bekæmpe grænseoverskridende trusler i fællesskab, men også om en mere ambitiøs vision for at supplere sundhedspolitikker, forbedre effektiviteten og modstandsdygtigheden og øge fleksibiliteten på sundhedsområdet.

Europas sundhedssystemer karakteriseres af kapacitetsproblemer, men der er meget forskellige tilgange til, hvordan man arbejder med at løse problemerne. Alle europæiske lande har universelle sundhedssystemer, hvilket vil sige, at alle har lige adgang til systemerne, og at regninger i sidste ende betales af det offentlige. Og dette uanset, om det er rent skattebetalte systemer eller nationale sygesikringssystemer.

Vigtig rolle

I Danmark har vi vænnet os til, at praktiserede læger, speciallæger og tandlæger er private. I mange andre EU-medlemslande hører praktiserende læger til i det offentlige. Det gælder f.eks. Finland, Island og Sverige. Den svenske model med multidisciplinære klinikker sikrer behandling af en række sygdomme tæt på patienterne – uden at trække på de dyre hospitaler. De idéer kan anvendes i Danmark, hvor hospitaler ofte bruges til diagnosticering og behandling af mere ordinære sygdomme.

Det vil betyde, at hospitalerne kan koncentrere sig om mere avancerede former for diagnosticering. F.eks. vil anvendelse af kunstig intelligens kunne spore sager som unødige benamputationer. Udviklingen af behandlingsmetoder – med og uden anvendelse af kunstig intelligens – kan medvirke til mere præcise diagnoser og optimale behandlingsveje.

Danmark, Sverige og UK er blandt de få, der kun har offentlige hospitaler. I Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Spanien – ja stort set hele Europa – er privathospitaler integreret i sundhedssystemerne. Her aflastes offentlige finanser af private investeringer (for større kapacitet, valgmuligheder og kortere ventetider). Nogle vil umiddelbart afvise den tilgang. Men en vej kunne alligevel være at se på, hvad der virker i andre lande, og om man burde lade sig inspirere. Det danske sundhedssystem er som bekendt voldsomt udfordret. Nogle mener, at personalemanglen er på ca. 5000 – hvad enten vi taler private eller offentlige ansatte. Derfra melder spørgsmål om medarbejdertilfredshed sig, og i samme forbindelse ledelseskapaciteters rolle for trivsel og tiltrækning af medarbejdere, for forbedringer af løn og arbejdsvilkår.

EU-institutionerne har en vigtig rolle at spille for sundhedssystemerne og deres måder at levere på. Det gælder f.eks. cancerområdet, hvor EU er i færd med at lancere en stor handlingsplan, og det gælder mange andre områder, f.eks. den fælles indsats mod antibakteriel resistens (AMR). Og så ligger det i de nye EU politikområder at undgå, at medlemslandene igen bliver taget på sengen, når nye sundhedstrusler opstår. Det kalder på opbygning af et helt nyt beredskab, men også på tilvejebringelse af instrumenter til koordination.

Politik på tre planer

Indenfor det første område har EU mulighed for at hjælpe med at styrke og kortlægge best practices – løsninger, der kan identificeres og bruges andre steder. Det andet område knyttes til EU’s indre marked og dermed den frie bevægelighed for medicin og medikoteknologi. Det gælder også fri bevægelighed for sundhedsprofessionelle og patienter.

Endelig, det tredje område er finanspolitisk. EU har vha. økonomiske og finansielle retningslinjer været med til at rådgive om sundhedsvæsenets indretning. I relation til det økonomiske kan man pege på finansierings- og støttekilder. Traditionelle strukturfondsmidler og nye genopretningsfonde investerer også i modernisering af sundhed.

Skal vi sætte nogle overskrifter på, mangler der offentlige-private løsninger, forebyggelse og diagnosticering. Der mangler testkapaciteter, udveksling af sundhedsdata og i den forbindelse udbygget patientbeskyttelse.

EU har i dag et sundhedspolitisk budget på svimlende 40 mia. kr. (2021-2027), en markant stigning i forhold til tidligere. Dertil lægges midler til forskning – f.eks. digitalisering, sundhedsteknikker og den nye beredskabsinstitution Hera. Det samlede sundhedsbudget kommer dermed op på i alt ca. 260 mia. kr.

For danske virksomheder og organisationer er der oplagte muligheder for at dykke ned i processen i EU og identificere konkrete muligheder – for at tage del i sundhedsbudgettet og præsentere konkrete løsninger.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu