SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Debat | Rangvid og Løchte: Sådan ser pensionskassernes tresporede bæredygtighedsinvesteringer ud

Danske pensionsselskaber ejer finansielle aktiver for 4700 mia. kr. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske pensionsselskaber ejer finansielle aktiver for 4700 mia. kr. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pensionskassernes esg-arbejde foregår i dag i disse tre spor: eksklusionslister, aktivt ejerskab og impact-investeringer

Danske pensionsselskaber ejer finansielle aktiver for 4700 mia. kr. (tal fra andet kvartal 2022). Formuen investeres med det primære formål at skabe det bedste afkast givet risikoen.

Hvor obligationer tidligere udgjorde den overvejende del af investeringerne, bliver en større del i dag investeret i risikable aktiver, herunder illikvide/alternative aktiver, hvor det forventede afkast er højere. Ikke mindst skiftet fra garanteret til markedsrenteopsparing har muliggjort den øgede risikotagning.

Derudover er renten faldet gennem de senere årtier, hvilket har gjort obligationer mindre attraktive. Pensionsselskaberne har gjort meget for at informere kunderne om den øgede risiko. Spørgsmålet er alligevel, om mange bliver overrasket, når de vil opleve, at selv pensioner under udbetaling kan blive sat ned som følge af lave afkast, som det vil ske for en del pensionister efter årsskiftet.

Det giver god mening for ikke mindst pensionskasser, som har lange pensionsforpligtigelser, at have en vis eksponering mod illikvide aktiver, da man herved kan opnå et ekstraafkast i form af en illikviditetspræmie. Det giver dog samtidig nye udfordringer.

Hvor man hver dag kan observere prisen på en “normal” aktie på børserne, kan man ikke løbende observere priserne på illikvide aktiver. Det er således bemærkelsesværdigt, hvordan de noterede markeder er faldet markant gennem 2022, mens mange illikvide investeringer ikke er justeret. Illikviditeten skærper kravene til rapportering og overvågning.

Fokus på bæredygtighed

Ud over det primære formål at skabe det bedste risikojusterede afkast, tager pensionskasser også andre hensyn i investeringer.

I de senere år er især analyser af investeringernes ansvarlighed og bæredygtighed blevet en vigtig del af investeringsprocessen.

Området har udviklet sig i rivende hast over en kort årrække, og lidt forsimplet kan man sige, at esg-arbejdet – det vil sige arbejdet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i investeringerne – i dag generelt foregår ad tre hovedspor.

Det første spor er det arbejde, som resulterer i de såkaldte eksklusionslister. Det andet spor handler om aktivt ejerskab, og det tredje spor fokuserer på specifikke, særligt bæredygtige investeringer – ofte kaldet impact-investeringer.

Alle de største danske pensionsselskaber har i årevis opereret med eksklusionslister, som er lister indeholdende såvel enkeltselskaber (f.eks. Boeing), industrier (f.eks. tobaksindustrien), som lande (f.eks. Rusland), som selskabet af en eller flere esg-relaterede årsager ikke ønsker at investere i.

Eksklusionslister begrænser pensionsselskabernes investeringsunivers, og den slags begrænsninger trækker i retning af at sænke opsparernes forventede afkast eller at øge deres risiko. Eller begge dele. Det er kun få pensionsselskaber åbne om.

Og man kan da også med nogen ret hævde, at hvis antallet af ekskluderede selskaber, industrier eller lande er begrænset, så er bekymringen mest teoretisk.

Aktivt ejerskab

Eksklusionslisterne er i de senere år blevet mere og mere omfattende. Der findes pensionsselskaber, der opererer med eksklusionslister, som har et omfang på mere end 80 tætskrevne sider, og nogle selskaber “praler” af at have ekskluderet omkring 10 pct. af verdensmarkedsindekset.

Når eksklusionslisterne når et sådant omfang, så bliver konsekvenserne af eksklusioner synlige i afkastene, som de f.eks. er i år hos de selskaber, som har ekskluderet hele segmentet af fossilrelaterede energivirksomheder.

Så er der mere perspektiv i pensionsselskabernes udøvelse af aktivt ejerskab – et arbejde som det i øvrigt er lovpligtigt for selskaberne både at formulere en politik om og at rapportere om på årlig basis.

Det aktive ejerskab handler bl.a. om at udnytte de stemmerettigheder, der følger med ejerskabet af aktier. Det handler også om aktivt at forsøge at påvirke selskabernes adfærd via anden opsøgende dialog. Der er mange gode eksempler på, at tilgangen virker. Danske pensionskasser er formentlig nogle af de dygtigste i verden til udøvelsen af aktivt ejerskab.

Det tredje spor

Det tredje hovedspor er arbejdet med de særligt bæredygtige impact-investeringer. Formålet med impact-investeringer er at frembringe specifikke samfundsgavnlige effekter parallelt med skabelsen af attraktive finansielle afkast.

Nogle klassiske eksempler er investeringer i den grønne omstilling gennem opførelse af f.eks. nye vindmølle- og solcelleparker, og biogasanlæg, eller i nye grønne teknologier som f.eks. power-to-x-anlæg.

Mange danske pensionsselskaber har målsætninger om at øge deres investeringer på dette område, og det fortjener ros og respekt. Udover at bidrage til en mere bæredygtig verden, så repræsenterer sådanne investeringer en udvidelse af investeringsuniverset og dermed en mulighed for at gøre pensionsselskabernes investeringsporteføljer mere veldiversificerede og robuste.

Det er dog naturligvis afgørende, at disse investeringer analyseres med samme krav til forretningsmæssigt afkast som øvrige investeringer.