SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Debat | Hvad gør Danmarks pensionssystem til en af verdens bedste? Nøglen er finansiel bæredygtighed

Opgaven for pensionsselskaberne er at sikre danskerne økonomisk tryghed, selvom vi ikke ved, hvor længe vi er her til at forbruge. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Opgaven for pensionsselskaberne er at sikre danskerne økonomisk tryghed, selvom vi ikke ved, hvor længe vi er her til at forbruge. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad gør Danmarks pensionssystem til et af verdens bedste? Det korte svar er finansiel bæredygtighed og tilstrækkelighed. Arbejdsmarkedspensioner er centrale for succesen

En arbejdsmarkedspensionsordning består af både forsikringer og pension med det formål at sikre stabile forbrugsmuligheder i løbet af livet, uanset hvordan det arter sig.

Forsikring mod sygdom sikrer, at vi kan opretholde en vis levestandard, selvom vi bliver for syge til at tjene penge. Forsikring mod død sikrer, at vores efterladte kan opretholde en vis levestandard, selv hvis vores bidrag til husholdningens økonomi falder bort. Livslange pensioner, såkaldte livrenter, kan opfattes som en forsikring, der dækker udgifterne til et stabilt forbrug i et langt liv.

Opgaven for pensionsselskaberne er i alle tilfælde at sikre danskerne økonomisk tryghed, selvom arbejdsindtægterne er usikre, og vi ikke ved, hvor længe vi er her til at forbruge.

Nødvendige indbetalinger

Det er centralt i arbejdsmarkedspensionerne, at indbetalingerne udgør en procentdel af arbejdsindkomsten. Ydelserne står dermed i forhold til indkomsten og sikrer levestandarden, uanset hvilket uheld eller held, der rammer.

Med til historien om pensionssystemet hører, at folkepension og ATP hjælper med at sikre en grundforsørgelse. Disse ydelser står dog ikke i forhold til din arbejdsindkomst, da deres rolle primært er at forhindre fattigdom blandt pensionister.

Hvor stor en del af lønnen skal du indbetale til pensionsselskabet, for at pengene rækker til at bevare levestandarden i overgangen fra erhvervsaktiv til pensionist? Resultatet afhænger primært af, hvor stort et afkast pensionsselskabet kan generere, og hvornår du ønsker at gå på pension.

Baseret på diverse fremskrivninger og modeller synes en opsparing på 14-17 pct. af lønnen at være fornuftig for de fleste. Ud af disse går 2-3 pct. af lønnen til forsikringer mod sygdom og død.

Lavindkomstgrupper kan nøjes med indbetalinger på 12-15 pct. af lønnen, idet folkepension, ATP og målrettede tillægsydelser for dem udgør en forholdsmæssigt større andel af indkomstgrundlaget. Omvendt bør højindkomstgrupper indbetale 16-19 pct. af lønnen for at bevare levestandarden gennem livet.

Lever op til formål

At de fleste danskere har ordninger i den størrelsesorden, de har brug for, er en nøgle til pensionssystemets succes. Ordningerne lever slet og ret op til deres formål om at skabe økonomisk tryghed.

Selvom indbetalingen er en stabil andel af arbejdsindkomsten, ændrer en række forhold sig i løbet af arbejdslivet, så du skal justere nogle af tandhjulene i ordningen. Noget af justeringen sker automatisk, mens andet kræver, at du tager stilling. Graden af automatik afhænger af ordningen.

Du bør af flere grunde tage en større investeringsrisiko som yngre og en mindre som ældre. Dette er bygget ind i de såkaldte livscyklusstrategier, som mange er omfattet af.

Behovet for forsikring mod død afhænger mere individuelt af familiesituationen. Hvis for eksempel din ægtefælle tjener det samme, som du selv gør, og dine børn kan klare sig selv, er behovet for forsikring mod død stort set nul.

Indbetalinger til forsikringer, man ikke har brug for, burde i stedet gå til at sikre pensionsopsparingens tilstrækkelighed. Man kan diskutere om standardniveauet for forsikring med dødsfald for folk over 50 år, står mål med behovet.

En udfordring er at sikre tilstrækkelige pensioner til de grupper, som har løs, lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet

Selvom systemet overordnet set er godt, niveauerne for indbetaling på arbejdsmarkedspensioner passer til formålet, og vi ligger i verdenseliten, skal både systemet som helhed og de enkelte ordninger tilpasses den samfundsmæssige og økonomiske udvikling.

Plads til forbedring?

En af de udfordringer, der skal adresseres, er sikringen af tilstrækkelige og finansielt bæredygtige pensioner til de grupper, som har løs, lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor ikke har glæde af de velfungerende arbejdsmarkedspensioner.

Derudover kan det overvejes at øge fleksibiliteten, så den enkelte kunde har mulighed for at påvirke ikke bare investeringsstrategien, men også indbetalingerne igennem livet.

Skal personer under 30-35 år for eksempel tvinges til pensionsopsparing samtidig med, at de har udgifter til udbetalingen ved boligkøb eller opbygning af en likvid opsparingsbuffer til hårde tider?

Skal en moden lønmodtager, der via betydelige indbetalinger og høje afkast allerede har opbygget en tilstrækkelig pensionsopsparing, eller som har en stor privatformue, nødvendigvis fortsætte indbetalingerne frem til pension?

Der er forskellige argumenter for og imod, men selv et af verdens bedste pensionssystemer kan sikkert blive endnu bedre.