SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Øget produktivitet med tilhørende lønfremgang vil gøre reformer spiselige

Især medicinalindustrien har forbedret sin produktivitet de seneste 20 år, og derfor gælder det om at øge beskæftigelsen her. Arkivfoto: Mie Hee Christensen
Især medicinalindustrien har forbedret sin produktivitet de seneste 20 år, og derfor gælder det om at øge beskæftigelsen her. Arkivfoto: Mie Hee Christensen

Arbejdsmarkedsreformer er ofte en bitter pille at sluge for befolkningen. Højere produktivitet og løn kan ændre det

Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har udtalt, at produktivitet er ikke alt, men næsten alt på den lange bane. Der vil sige, at produktivitetsudviklingen dikterer grundlaget for, hvordan vores børn kommer til at leve i fremtiden.

Kan vi sikre en høj eller styrket konkurrence, innovation, forskning og uddannelse, infrastruktur og ikke mindst gode rammevilkår for erhvervslivet, er der gode chancer for, at vi kan aflevere et langt rigere land i fortsat vækst til kommende generationer.

Danmark oplevede i 2010’erne en svagt stigende vækst i produktivitet efter en lang årrække med faldende vækst, men produktivitetsudviklingen er meget forskellig fra branche til branche.

Ser vi på arbejdsproduktiviteten, det vil sige den reale bruttoværditilvækst pr. time for den markedsmæssige økonomi, var der ifølge Danmarks Statistik i perioden 1999-2019 en gennemsnitlig stigning pr. år på 1,4 pct.

Medicinalindustrien har især klaret sig godt. Arbejdsproduktiviteten for denne branche steg i gennemsnit med 6,6 pct. om året og lå højt i hele perioden. Landbrugs- og gartneribranchen viste også pæne stigninger. For hele perioden øgedes arbejdsproduktiviteten pr. år gennemsnitligt med 4,4 pct., dog med større udsving.

At styrke produktiviteten vil kunne bidrage til at gøre reformerne mere spiselige, i og med der må forventes en øget lønfremgang

Derimod har det været sværere for hotel- og restaurationsbranchen foruden rejsebureauer, rengøring og anden service at øge arbejdsproduktiviteten, som gennemsnitligt faldt henholdsvis 1,4 og 0,6 pct. om året i perioden 1999-2019. Over 20 år faldt arbejdsproduktiviteten med 26 pct. for hoteller og restauranter, hvorimod medicinalindustrien steg med hele 152 pct.

Gør reformer spiselige

Det er med ovenstående tal forståeligt, at brancher med faldende arbejdsproduktivitet ønsker at åbne mere for udenlandsk lavtlønsarbejdskraft, når nu arbejdsproduktiviteten er faldende, og følgelig vil der komme et pres på lønnen i nedadgående retning. Omvendt kan brancher som medicinalindustrien i kraft af den fortsat høje vækst i arbejdsproduktivitet være særdeles konkurrencedygtig og tiltrække den bedstkvalificerede arbejdskraft til fortsat vækst.

Det er i nationens interesse at øge beskæftigelsen i de brancher, som forventes at have en stigende produktivitet, og reducere den i de brancher, hvor produktiviteten aftager. Der er dog grænser; mon ikke vi fortsat ønsker at gå på café og restaurant? Vi skal blot være villige til at betale for servicen, som nok bliver dyrere relativt til andre varer og tjenesteydelser, hvis den negative produktivitetsudvikling fortsætter i branchen.

Der har længe været fokus på, hvordan vi sikrer, at tilstrækkeligt mange deltager i værdiskabelsen og bidrager til øget vækst i Danmark. Arbejdsmarkedsreform på arbejdsmarkedsreform er gennemført, og hastigheden sættes næppe ned i fremtiden med de mange udgiftskrævende politiske initiativer, vi står over for.

Men arbejdsmarkedsreformer opleves ikke nødvendigvis positivt i befolkningen. De fremtidige gevinster er vanskelige at sælge, når prisen er nutidige afsavn eller øget usikkerhed. Tænk blot på debatten om at hæve pensionsalderen, som nok vil øge arbejdsudbuddet, men formentlig også få en del til at øge pensionsindbetalingerne for at sikre sig mod fremtidig arbejdsløshed eller reduceret arbejdsevne i en højere alder.

At styrke produktiviteten vil kunne bidrage til at gøre reformerne mere spiselige, i og med der med en øget produktivitet må forventes en øget lønfremgang.

Produktivitet er næsten alt

Der er p.t. udsigt til skattelettelser i bunden. Hvis de er udtryk for en kompensation for ringe udvikling i produktivitet, kan det få negative virkninger på lidt længere sigt. Problemet er, at falder produktiviteten i én branche eller jobtype, så falder den gennemsnitlige produktivitet i Danmark og dermed vores fremtidige værdiskabelse.

Derfor bør politikerne være varsomme med at give kompenserende skattelettelser og i stedet bruge penge på eksempelvis uddannelse, omskoling af lønmodtagere til fremtidens vækstområder og understøtte virksomheder i investeringer, der styrker arbejdsproduktiviteten.

Produktivitetsudvikling er ikke alt, men på den lange bane næsten alt ifølge Krugman. Aktuelt står vi i Danmark over for en sværm af arbejdsmarkedsreformer. Disse reformer burde samtænkes med initiativer, der kan fremme produktiviteten – ganske enkelt fordi en øget produktivitet er en naturlig del af løsningen på vækstudfordringerne i Danmark.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu