Der er nok en del boligejere med variabelt forrentede lån, der har fået overordentligt klamme håndflader de seneste måneder i takt med, at de korte renter bare stiger og stiger.
Det har både betydning for den enkeltes privatøkonomi og for væksten herhjemme. Derfor er det afgørende at belyse effekten af de stigende renter på privatforbruget.
Ser vi isoleret på boligejerne, så steg deres renteudgifter med 3 mia. kr. efter skat fra 2021 til 2022.
Det er selvfølgelig et stort tal, men så er det heller ikke større. Når det ikke er mere, så skyldes det flere forhold. For det første er det kun omkring halvdelen af boligejerne, der overhovedet har et variabelt forrentet lån.
Alle dem med fastforrentede lån har enten kunne læne sig tilbage og nyde sikkerheden omkring deres rentebetalinger, eller omlægge deres lån og få reduceret deres restgæld.
“Vi ved det i sagens natur ikke, men vi regner med at boligejernes samlede renteudgifter stiger i omegnen af 10-14 mia. kr. efter skat i 2023
For den anden gruppe vil der være en del, der oplever højere renteudgifter, men da mange også har brugt omlægningen til at komme af med dyr bankgæld, og andre har nedbragt det beløb, de skulle låne, så er det langt fra slået fuldt igennem. Så er der selvfølgelig dem, der har variabelt forrentede lån.
Har du et lån med helt kort rentebinding (det korteste er typisk 6 måneder), så har du bestemt oplevet, at renteudgifterne er skudt i vejret. Men her er det værd at bemærke, at de korte renter først for alvor begyndte at stige i andet halvår, og derfor først sent på året for alvor begyndte at bide.
Samtidig er mange boligejere med mellemkort rentebinding – for eksempel dem med F3 eller F5 lån, ikke nødvendigvis nødt til at ændre deres rente nu og her, men har noget tid, hvor de kan nyde godt af at de låste renten på et tidspunkt, hvor den stadig var lav.
Den gruppe bliver selvfølgelig ikke ved med at have sit på det tørre, og mens relativt få virkeligt blev ramt af de stigende renter i 2022, så vil langt flere opleve det i 2023, hvor 20 pct. af alle boligejere og 40 pct. af alle dem med variable lån skal have ny rente. Det vil desværre være lig med højere renter.
Vi ved det i sagens natur ikke, men vi regner med at boligejernes samlede renteudgifter stiger i omegnen af 10-14 mia. kr. efter skat i 2023. Det er bestemt ikke småpenge og også langt mere end sidste års stigning.
Det vil med al sandsynlighed lægge en vis dæmper på privatforbruget herhjemme, men man bør være varsom med at overgøre effekten.
For det første er det danske private forbrug er på omkring 1.000 mia. kroner om året, så i den kontekst er beløbet noget mere beskedent.
For det andet, så er de der rammes hårdest af stigende renter generelt boligejere, og de har typisk en stærkere økonomi end gennemsnitsdanskeren. Samtidig er dem med variable lån også de boligejere, som man allerede på forhånd har vurderet vil kunne klare en stor rentestigning.
For det tredje går en større del af folks indkomst typisk til opsparing, jo rigere man bliver. Det betyder, at mange i gruppen – om end langt fra alle – ikke behøver at skære 1-1 ned i deres forbrug, når renteudgifterne stiger, da de enten kan spare mindre op end tidligere, eller tærer på den opsparing som de allerede har. Det er alt sammen med til at mindske gennemslaget på privatforbruget, og dermed væksten, betragteligt.
Dermed ikke sagt, at det ikke rammer, og rammer så det kan mærkes. De stigende renter påvirker nemlig heller ikke bare rådighedsbeløbet, men er også med til at drive boligpriserne ned, og det betyder lavere friværdier – ikke mindst for dem med variable lån, der ikke kan konverterer og skære af restgælden.
Og selvom det øgede pres på privatøkonomien fra rentestigninger måske ikke betyder, at man skal gå fra hus og hjem, så er jeg sikker på, at boligejerne sagtens kunne finde på noget bedre at bruge 10-14 mia. på end på at betale renter.
