Klimaforandringer og miljøforringelser udgør en eksistentiel trussel for Europa og resten af verden. Derfor er det glædeligt, at EU-Kommissionen har sat en vækstdagsorden, der skal ændre EU til en mere moderne og konkurrencedygtig økonomi.
Det skal bl.a. ske ved at investere i innovation og miljøvenlige teknologier, omstille tranport- og energisektoren og energieffektivisere bygninger og ejendomme.
“Umiddelbart kan det jo lyde tilforladeligt og tiltalende, men ansvaret for en virksomhed er nu engang ejernes
Nu viser det sig desværre, at EU med opbakning fra Danmark, udnytter klimakrisen til, i strid med nærhedsprincippet, at foreslå regler, der bl.a. skal bestemme, hvordan virksomheder skal ledes, og hvilke interessenter virksomhederne skal inddrage i deres beslutninger.
Lad os bare fremhæve et par af Kommissionens forslag: Virksomheden skal i fremtiden ledes i alle interessenters interesse, herunder samfundets, miljøets, de ansattes, leverandørernes og kundernes.
Dem, der ejer en virksomhed, skal dermed sidestilles med alle andre. Tænker man forslaget til ende, kan den yderste konsekvens være, at der skal vælges bestyrelsesmedlemmer, som ikke repræsenterer hverken ejerne eller virksomheden, men derimod den ngo, som markerer sig meste på det felt, som virksomheden arbejder indenfor.
Kommissionen foreslår også, at håndhævelsen af ledelsesansvaret skal styrkes, sådan at fagforeninger, græsrodsbevægelser eller personer, der påvirkes af en virksomheds aktiviteter, skal tildeles en rolle i håndhævelsen af ledelsesansvaret.
Det betyder bl.a., at en ngo får ret til at sagsøge ledelsen for brud på ledelsesansvarsreglerne eller brud på selskabets bæredygtighedspolitik m.v.
Umiddelbart kan det jo lyde tilforladeligt og tiltalende, men ansvaret for en virksomhed er nu engang ejernes, og det er også ejernes økonomi og lyst til at investere, som er afgørende for virksomhedens fortsatte drift og sikring af arbejdspladser.
Hvis dette grundlæggende ændres, er det er vores bedste vurdering, er der en betydelig risiko for, at danske virksomheder får mindre adgang til risikovillig kapital, at innovationen vil blive hæmmet, og at de incitamenter, der er nødvendige for at fremme bæredygtig økonomisk vækst, vil blive undermineret, samt at mulighederne for at sikre fortsat vækst og arbejdspladser forringes.
Et selvmål fra EU’s side.
