SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Investor: Midtvejsvalgene i USA er magi for både amerikanske og danske aktier

Midtvejsvalget vil betyde, at præsidentens parti mister deres forspring, mener Ken Fisher. Arkivfoto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Midtvejsvalget vil betyde, at præsidentens parti mister deres forspring, mener Ken Fisher. Arkivfoto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Det amerikanske midtvejsvalg medfører ofte en fastlåsning af det politiske system, og det er guld for aktiemarkedet – også det danske

På trods af et uforudsigeligt første halvår i 2022 – og overskrifter, der forudsiger, at opsvinget er forbi – er det nu tid til at se fremad. Lige forude ligger nemlig en regulær bullish begivenhed: Det kommende midtvejsvalg til Kongressen i USA i november, som er undervurderet brændstof til aktiemarkedet. For midtvejsvalget medfører stort set altid en fastlåsning af det politiske system og det lovgivende arbejde. Det løfter erfaringsmæssigt aktierne – også de danske.

Aktierne elsker netop denne fastlåsning. De foretrækker ingen af de to parter – men de hader store lovændringer, som skaber vindere og tabere

Det politiske system i USA består som bekendt af Kongressen og Senatet. Halvdelen af de 435 medlemmer af Kongressen – Repræsentanternes Hus – vælges hvert andet år. Valget til Overhuset, som i USA hedder Senatet, har to medlemmer fra hver af de amerikanske stater, som forskudt bliver valgt for en seksårig periode. 35 af senatorerne er på valg i år.

Kampen om Kongressen

Præsident Joe Bidens demokrater kontrollerer i øjeblikket begge kamre med små marginer – i Kongressen med blot ti mandater. Midtvejsvalget til november vil erfaringsmæssigt betyde, at præsidentens parti mister dette forspring. Siden 1945 har præsidentens parti kun opnået fremgang én gang, og det var i 2002. Er præsidentens popularitet lav i sensommeren før et midtvejsvalg, vil det slå igennem på fordelingen af mandater. En opbakning på blot 38 pct. til Joe Biden, hvilket er langt under gennemsnittet, taler sit klare sprog. Upopulære præsidenter har tidligere lidt enorme tab ved midtvejsvalgene – i gennemsnit 38 mandater. Det ligger derfor lige for, at Republikanerne overtager flertallet.

Mandatfordelingen i Senatet er mere uigennemskuelig. I øjeblikket står det uafgjort med 50 mandater til henholdsvis Demokraterne og Republikanerne. Ved stemmelighed i Senatet har Bidens vicepræsident, Kamala Harris, den afgørende stemme. Og det giver selvsagt Demokraterne det smallest mulige flertal. Ét mandat i Senatet vil således kunne ændre hele magtbalancen. Lige nu er der tvivl om fordelingen af omkring fem pladser – og det endelige valgresultat kan således gå begge veje.

Siden 2021 har et tyndt flertal i Senatet tilladt Demokraterne at vedtage store udgiftsposter og finansiere partiets målsætninger, dog i begrænset omfang. Ydermere dikterer partiet, der kontrollerer hvert kammer, hvilke lovforslag, der bliver stemt om, og det skaber stor usikkerhed om det lovgivningsmæssige arbejde. Oppositionen i begge kamre kan således begrænse Demokraternes lovgivende magt og medfører en fastlåsning, som forhindrer vedtagelse af kontroversiel lovgivning.

Aktierne elsker netop denne fastlåsning. De foretrækker ingen af de to parter – men de hader store lovændringer, som skaber vindere og tabere. Adfærdspsykologien viser, at folk hader at tabe mere end dobbelt så meget, som de kan lide at vinde. Derfor stiger usikkerheden, når der er flertal for at gennemføre store lovændringer. Virksomhederne planlægger og allokerer langsigtet kapital mere selvsikkert i tider med fastlåsning.

Historien beviser det

Siden gode data blev tilgængelige i 1925 var USA’s S&P 500 stort set fladt i de første tre kvartaler i år med midtvejsvalg. Men allerede før valgdagen i november begynder aktierne at prissætte det sandsynlige valgresultat. Derfor viser årets fjerde kvartal i år med midtvejsvalg en stigning i aktiekurserne på i gennemsnit 6,3 pct., hvilket har været tilfældet i 83,3 pct. af alle årene.

Guldfeberen, der skabes af fastlåsningen, vil rulle videre ind i det nye år. Afkastet er i gennemsnit på 6,6 og 5,5 pct. i henholdsvis det efterfølgende første og andet kvartal efter år med midtvejsvalg. Historisk har aktier vist fremgang i 87,5 pct. af begge kvartaler. Det er midtvejsmagi.

Uden for USA er de udviklede markeder tæt korreleret. Det kommer også Danmark til gode. OMX og S&P 500 har en korrelation på 0,66 – som er stærk, forudsat at 1,0 er en lockstep-bevægelse og modpolen på -1,0 er det modsatte. Så ikke overraskende viser danske aktier tilsvarende midtvejstrends. Siden 1970 har de i gennemsnit ligget på 2,9, – 4,3 og -3,9 pct. i de første tre kvartaler i år med midtvejsvalg. De steg i mindre end halvdelen af tiden – kun 37,5 pct. I gennemsnit har de i fjerde kvartal i år med midtvejsvalg givet afkast på 2,0 pct. – positiv i 69 pct. af tiden. Stigningen i det efterfølgende første og andet kvartal lå i gennemsnit på henholdsvis 6,5 og 4,4 pct., op i 69 og 62 pct. af disse to kvartaler.

Uanset dine synspunkter om politisk stagnation skal du huske: Aktier elsker politisk fastlåsning af det lovgivningsmæssige arbejde.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu