SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Virksomheder investerer i datadrevne løsninger, men lederne udnytter ikke potentialet i dem

En Wall Street Journal-undersøgelse viser, at 66 pct. af ledere ikke vil bruge analytiske resultater ud fra deres egen organisations data. Arkivfoto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
En Wall Street Journal-undersøgelse viser, at 66 pct. af ledere ikke vil bruge analytiske resultater ud fra deres egen organisations data. Arkivfoto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

Når globale kriser medfører store omvæltninger i verden, bliver tavlen visket ren, og vi kan ikke basere kritiske beslutninger på tidligere erfaringer. I den situation bliver relevante og kontekstuelle data helt afgørende. Og så er spørgsmålet, om ledere i danske virksomheder egentlig er parate til at arbejde datadrevet?

En Wall Street Journal-undersøgelse viser, at kun 35 pct. af ledere stoler på data fra deres egen organisation. 66 pct. har afvist at bruge analytiske resultater og i stedet valgt at følge deres mavefornemmelse. Det kender jeg fra min praksis i Danmark. Vi bygger avancerede og intelligente løsninger med strømme af data og information, der kan indgå i lederes beslutningsgrundlag, men de bliver ikke altid brugt.

Hvis analytiske resultater alligevel ikke indgår i beslutningsprocessen, er der ingen grund til at udvikle dem

Det handler ikke nødvendigvis om overinvestering i moderne dataplatforme og analytiske løsninger. For mig at se, handler det om at kunne kommunikere værdien af at agere datadrevet og ikke glemme forandringsledelsen i den slags implementeringer. Hvis analytiske resultater alligevel ikke indgår i beslutningsprocessen, er der ingen grund til at udvikle dem.

Så før man går i gang med den slags projekter, så må man have en grundig samtale om, i hvilken grad lederne egentlig ønsker at være datadrevne. Data skal indlejres og knyttes til de forretnings- og beslutningsprocesser, hvor de er relevante, og lederne skal tro på, at data tilfører værdi til beslutningen.

Teknologiinvesteringer

Mennesker er erfaringsdrevne, og dagens ledere er steget i graderne uden at have et arsenal af analyser i næstenrealtid at navigere efter. Derfor er det klart, at mavefornemmelser stadig kan trumfe fakta for den enkelte. Men så må vi stoppe med blindt at indkøbe teknologi ud fra fear of missing out og i stedet starte med kommunikation og forandringsledelse for at sikre det fulde udbytte af teknologiinvesteringerne.

Vi kan selvfølgelig også lade os inspirere af iværksætterne eller vente 10-15 år på den nye generation af ledere, der er født digitale og kender værdien af datadrevet ledelse.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu