Lars Tvede: Vi kommer ikke til at mangle job og forretningsmuligheder fremover – oplevelsesøkonomien vil give os et slaraffenland af muligheder

392466_16_9_large_455.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
08. dec 2019 KL. 8:00

En forårsdag i 1999 sad jeg på en café på Markuspladsen i Venedig og kiggede på drinks-kortet. Alt var dyrt, tænkte jeg, og en cappuccino kostede eksempelvis det, der svarede til 15 dollar. “Du Godeste,” tænkte jeg, men på den anden side: Det er noget helt særligt at drikke en cappuccino netop dér, så fem minutter efter stod den dampende foran mig.

Den samme oplevelse havde en mand ved navn Joseph Pine, som er forfatter til bogen “The Experience Economy”.

Jeg har ofte handlet råvarer på børsen og vidste, at kaffe-futures her handlede til priser, der svarede til ca. 1-2 amerikanske cent pr. kop kaffe. Og Pine reflekterede over det samme samt det forhold, at kaffe efter industriel forarbejdning og distribution var steget i pris til 5-25 cent. I en normal restaurant blev denne kaffe imidlertid solgt som en service og kostede derfor typisk 2-5 dollar.

Oplevelsen gør hele forskellen

Men her på Markuspladsen kostede den altså over tusind gange den uforarbejdede råvares pris og flere hundrede gange den forarbejdede råvares pris. Forskellen var den enorme oplevelse ved at drikke den tilberedt som en cappuccino samt på netop et sted, som i øvrigt var fyldt.

Ja, oplevelse. Kaffe-som-en-oplevelse er lille del af oplevelsesøkonomien.

Denne økonomi er i vild vækst, og lad mig straks give et aktuelt eksempel: Videostreaming. Der er i dag ca. 700 mio. videostreaming abonnenter globalt, og antallet vokser hastigt. Lige nu kæmper omkring 20 selskaber om international dominans, herunder Netflix, Disney, AT&T/Time Warner, Comcast, Youtube, Apple og Amazon. Deres afgørende konkurrenceparameter er selvsagt filmene, og de sidste fem år har streamingfirmaerne investeret 650 mia. dollar i at købe eller udvikle underholdning.

Find bare popcornene frem; Apple vil nu lave nye Band of Brothers episoder, Amazon har hyret Top Gear holdet og laver med dem nye bilkomedier, og streaming serier sprøjtes i det hele taget ud i tykke stråler.

Så find bare popcornene frem. Et andet eksempel er e-sport, som er betegnelsen for ’Eletronic Sport’, dvs. computerspil. Voksende præmiepuljer for e-sports turneringer, livestreaming og mega- konkurrencer i stadions, m.v. skaber her årlige vækstrater på ca. 25 pct. Det estimeres, at omkring 380 mio. mennesker i 2019 har set eller udøvet e-sport.

Vinsmagning og trøffeljagt

Oplevelser er selvsagt ikke kun elektroniske; de leveres også fysisk af restauranter, sportshold, natklubber, osv., og i rejsebranchen udfolder de sig via dykker-, vandre-, sejl-, ski-, kultur-, sports- og utallige andre typer ferier.

Nå ja, og vinplukning eller trøffeljagt i Toscana, laksefiskeri i Skotland, flyveture i varmluftsballoner, svømning med hvaler, drukture i Prag, vandreture på Mallorca eller eksempelvis medicinsk turisme i Schweiz eller Thailand.

I øvrigt har mine døtre lige foreslået mig, at vi skal tage til Bra Cheese Festival i Piemonte. “Skal vi så ikke lave det til en kombineret oste- og vinsmagning?”, spørger jeg så. “Jo, hvis vi i det hele taget kan finde et hotel.”

Det kan være et problem, da der forventes ca. 300.000 deltagere. Altså til en ostefestival.

Enorme kombinationsmuligheder

Så kombinationen af ost, vin klinger helt fedt, og det bliver endnu bedre, hvis vi også ender på et romantisk hotel. Netop det at kombinere er i øvrigt centralt for oplevelsesøkonomien, og antallet af kombinationsmulighederne er enorme. Se f.eks. på nedenstående, ufuldstændige oplistning af oplevelsesbrancher:

Adventure, Altruisme, Arkitektur, Barer, Body-shaping, Body-tracking, Boliger, Butikker, Cirkus, Coaching, Co-creation, Dans, Design, Debatklubber, Do-It-Yourself, Detailforretninger, Dufte, E-sport, Film, Fitness,  Gastronomi, Gamification, Koncerter, Konkurrencer, Haver & parker, Healing, Historie, Hotel, Luksus, Lydeffekter, Mad, Makerlabs, Malerier, Mekanik, Menturing, Mindfulness, Mode, Musik, Museum, Natklubber, Natur, Reality, Rejser, Restauranter, Samlerobjekter, Selvdiagnose, Skisport, Skulpturer, Sociale medier, Screenart, Sport, Teater, Wellness, Workshops, Økoturisme.

En sjov øvelse er her at trække vilkårlige linjer mellem to eller tre af fænomenerne i denne tabel og så forestille sig en oplevelse, som kombinerer dem. På den måde er det faktisk forbløffende let at se interessante kombinationer, og her skal man huske, at listen ovenfor er alt for kort – oplevelsesøkonomien har langt flere fænomener og brancher.

Har man i øvrigt brug for inspiration til hvor godt, det kan gøres, så tænk på Cirque du Soleil, som kombinerer cirkus, koncerter, dronesjovs, sport, dans, visuelt design og kulinariske oplevelser, mm.

Efterspørgslen vil vokse

Oplevelsesøkonomien vil altså vokse, og det samme vil efterspørgslen efter folk, der kan producere den. I USA er antallet af job i underholdningsindustrien f.eks. steget 8 pct. de sidste ti år, imens deres lønninger er steget 20 pct.

OK, så job skaber det. Men er der også penge i det?

Åh, ja. I 1950 var Verbier i Schweiz en stort set ubeboet eng, men nu er det et skisportssted, hvor nybyggede skiejendomme handles til gennemsnitligt 225.000 kr. – pr. kvadratmeter. Førnævnte Cirque du Soleil blev stiftet i 1983 af en mand ved navn Guy Laliberté, der forud var stort set uformuende og i øvrigt havde overnattet på bænke i Hyde Park.

I dag er han god for 1,1 mia. dollar. Verdens tredje rigeste person er Bernard Arnault, som i 1987 stiftede luksusfirmaet Moët Hennessy – Louis Vuitton (LVMH). Han er nu god for ca. 100 mia. dollar. Og et studie af Brand International´s oversigt over verdens 100 økonomisk set mest værdifulde brands viser, at en betydelig del er relaterede til netop oplevelsesøkonomien.

Alt dette betyder, at selvom robotter og kunstig intelligens givetvis vil eliminere masser af job over de kommende årtier, vil vi ikke mangle muligheder for at skabe andre i noget, der nok af sjovere.

Det glæder jeg mig meget til at opleve.