Lars Tvede: Glæd dig – deltagersamfundet vinder frem

396105_16_9_large_899.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
16. feb 2020 KL.13:00

I fortidens samfund vidste borgerne, hvor og hvordan stort set alle produkter i deres liv blev lavet.

Brødet på bordet kom måske fra kornet fra familiens marker, og man kendte personligt mølleren, smeden, tækkemanden, tømreren og snedkeren samt deres arbejdsgange.

Men så kom industrialiseringen, som betød, at produktion i stigende grad blev noget fjernt og ukendt.

I dag er det nået dertil, at vi ikke den fjerneste anelse om, hvordan de fleste produkter i vores hverdag er skabt. Ej heller hvor deres komponenter kommer fra.

Jo, industrialiseringen og dens globale samarbejde gjorde os da langt rigere, og tusind tak for det. Imidlertid har den også fjernet noget, mange af os trives godt med: nemlig glæden ved at se skabelsen af hverdagens produkter – eller at skabe dem selv. Men det er ved at vende nu.

Forestil dig mulighederne

Medieproduktion et oplagt eksempel. Da jeg var lille, var medier noget, mindst 99 % af befolkningen købte men ikke lavede.

I dag er vi imidlertid stort set alle mediefolk. Vi filmer og fotograferer.

Forstå mig ret. Jeg tror ikke, masseproducerede standard produkter – om det så er medier eller industriprodukter – er ved at forsvinde. Men de bliver i stigende grad suppleret af noget andet.

Her vil teknologien kun hjælpe. Forestil dig f.eks., at du legende let kan modificere den musik, du køber.

At den f.eks. er digitalt opdelt i alle enkeltmusikeres bidrag, og at du kan bede din computer om at indsætte et ekstra instrument, der automatisk passer til resten af musikken og booster sangen på en måde, du godt kan lide. ​

Eller at du elegant får indsat en trommesolo imellem to vers.

Så elegant, at det lyder som om, den hele tiden har været der? Eller erstatter sangerens stemme med en andens? Det vil være muligt med kunstig intelligens.

The maker movement

Et tredje eksempel: Stadig flere restauranter, barer og hjemmebryggere laver nu deres egen øl eller eksempelvis whisky og gin.

I skisportsstedet Verbier i Schweiz er jeg medlem af en slags country club, der bortset fra at have en restaurant også har sit eget øl- og whiskybryggeri.

Er det rationelt? Næppe. Men der har absolut en charme.

Den nye tendens til at lave ting selv kaldes undertiden the “maker movement”, og mange af dens fænomener beskrives med forkortelsen DIY for “do-it-yourself”.



Denne hjemmeproduktion af musik, film, tekst og alt mulig andet gøres ofte med computere men eksempelvis også via 3D-printere og – for at det ikke skal være løgn – DIY genetisk manipulation i hjemmet.

Andet sker på faciliteter, der kaldes “hackerspaces”, “fab labs” og “maker spaces”. Disse fænomener dukker nu også op i uddannelsesinstitutioner.

Masseindividualiseret og medproduceret


Et væsentligt element af deltagersamfundet er, at folk nu via sociale medier kan finde sammen i grupper, der hjælper hinanden med selvproduktion.

Eksempelvis er der DIY-grupper for folk, der laver deres egne droner eller vedligeholder veteranbiler.

Der er mange andre eksempler, herunder delingsøkonomien med eksempelvis Uber og Airbnb, eller crowdsourcing-fænomener såsom crowdfunding, innovationskonkurrencer, Massive Open Online-kurser eller Wikipedia, der redigeres af over 100.000 frivillige.​

Hvad der helt overordnet sker er, at kombinationen af mere velstand og nye teknologier gør, at vi kan bevæge os væk fra det udelukkende masseproducerede til det masseindividualiserede og det medproducerede.

Med marketingfolks terminologi kan man sige, at vi bevæger os fra:​
  • Industribaseret massemarked
  • Marketingdrevet segmenteret marked
  • Computerstyret masseindividualiseret marked (“market-of-one”)
  • Livsstilsdrevet maker-marked

Undervejs i denne proces vil individet vinde frem og fremmedgørelsen og topstyringen i vores markeder vige.

Efter det, man undertiden kalder “den tredje industrielle revolution” kommer altså efter min mening ikke den fjerde, men derimod det første moderne deltagersamfund.

Og det synes jeg er en rigtig god ting. ​