Alle går i denne tid og håber, at inflationen snart vil aftage. Skuffelsen var derfor stor, da tal i sidste uge viste, at inflationen endnu engang steg. Inflationen er nu på 10,1 pct. Forud for offentliggørelsen af tallene var der et begrundet håb om, at inflationen ville aftage, fordi el- og gaspriserne er faldet. Det var desværre et forgæves håb.
Mens priserne fortsat skyder i vejret, er lønstigningerne omvendt meget afdæmpede. Lønningerne er slet ikke accelereret i samme omfang som priserne. I andet kvartal var lønstigningstakten på 3,4 pct., og i tredje kvartal var lønstigningstakten på 3,5 pct. I betragtning af, at arbejdsløsheden er historisk lav, og arbejdskraften er i restordre, må det betegnes som beskedne lønstigninger.
Det viser, at arbejdsgiverne er sluppet billigt, men derudover vidner tallene om, at der ikke er blevet sat gang i en lønprisspiral, som mange har frygtet. Det understreger også, at den tårnhøje inflation ikke er skabt af indenlandske forhold. Inflationen er kommet til os udefra gennem stigende priser på importvarer, som har presset priserne op. Heri ligger der en vigtig erkendelse for politikerne.
“For når inflationen kommer til os udefra, vil en strammere finanspolitik, som mange i øjeblikket advokerer for, ikke sænke inflationen mærkbart
For når inflationen kommer til os udefra, vil en strammere finanspolitik, som mange i øjeblikket advokerer for, ikke sænke inflationen mærkbart. Til gengæld vil en strammere finanspolitik sandsynligvis sende dansk økonomi ud i en hård recession.
Samtidig viser en beregning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at selv hvis vi strammer finanspolitikken med 1 pct. af bnp ved at skære ned i antallet af offentligt ansatte med 20.500 personer, vil det kun bidrage til at sænke inflationen med 0,1 pct. Beregningerne viser altså tydeligt, at en strammere finanspolitik ikke løser problemet med den høje inflation. Det er også værd at bemærke, at økonomien er ved at bremse op. Det gælder blandt andet det private forbrug, hvor forbrugerne nu spænder livremmen ind.
Ja, beskæftigelsen vokser stadig, men beskæftigelsen reagerer typisk med et par kvartalers forsinkelse i forhold til væksten.
På et tidspunkt vil beskæftigelsen også begynde at falde, ligesom køen af ledige vil blive længere. Økonomien er ved at bevæge sig ind i en lavkonjunktur, og der er ikke nogen grund til at gøre nedturen værre ved at stramme finanspolitikken endnu mere, end der er lagt op til i finanslovsforslaget.
De økonomiske vismænd mener heller ikke, at der er grund til at stramme finanspolitikken mere, end der lægges op til i finanslovsforslaget.
Ovenpå de skuffende inflationstal har der heldigvis også været gode nyheder. Producentpriserne er faldet to måneder i træk, og det giver håb om, at inflationen snart aftager. Producentpriserne er de priser, som virksomhederne tager, når de handler med andre virksomheder, og det er en vigtig strømpil for, hvordan forbrugerpriserne fremadrettet udvikler sig.
Derfor er det et rigtig godt tegn, at producentpriserne nu er begyndt at falde.
