Det er desværre et helt reelt og stort problem i Danmark, at der findes personer, som bedriver uforsvarlig forretningsførelse. Fænomenet omfatter ikke kun konkursryttere, selskabstømmere og lignende, men en bredere kreds af ledelsesmedlemmer, hvor bl.a. rod i bogføring og regnskaber hører til dagsordenen.
Ofte fortsættes også driften af virksomheden ud over håbløshedstidspunktet, og både kunder og andre virksomheder kan derfor betale dyrt for mødet med en sådan. Vi taler her ikke om uduelig forretningsførelse, men grov uforsvarlighed, som har karakter af misbrug af alt og alle.
Derfor er det da også meget positivt, at vi i snart ti år har haft reglerne om konkurskarantæne. Der skulle være i omegnen af 6000 personer i det såkaldte konkurskarantæneregister, så behovet for loven har vist sig at være åbenbar. Faktisk tror jeg, at antallet og omfanget er kommet bag på alle dem, der i sin tid var involveret i lovforslaget. Efter reglerne i konkursloven kan en person pålægges konkurskarantæne i tre år, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
For erhvervslivet er det vigtigt, at man kan have tillid til den part, som man skal samarbejde med. Og reglerne mindsker virksomhedernes risiko for at opstarte et samarbejde med en konkursrytter. Men det er vigtigt, at der er mere gennemsigtighed på området.
Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen har f.eks. konstateret, at flere karantæneramte personer fortsat driver virksomhed i både nye og gamle selskaber, hvor der bliver anvendt stråmænd, og har derfor bedt om indsigt i registeret på et tidligere tidspunkt. Den mulighed har virksomhederne ikke. For i dag er der ikke offentligt adgang til konkurskarantæneregistret. Alene Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra registret til skifteretten, Skat, politiet eller andre offentlige myndigheder. Og det er jo ikke nok, hvis man som virksomhed skal sikre sig i forhold til, om en potentiel samarbejdspartner så at sige har rent mel i posen.
Så lad os få mere åbenhed på området og give lovlydige virksomheder bedre kort på hånden.
