Kronik: Zornigers blitzkrieg er en nødvendig lektion

377227_16_9_large_653.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
20. feb 2019 KL.16:54

Alexander Zorniger blev fyret i går af Brøndby IF.
Han var en usædvanlig leder, og det var genialt af Jan Bech Andersen fra Brøndby IF at ansætte ham, og det var genialt at fyre ham igen. 

Zorniger var en mand, der ikke var kommet til Danmark for at arbejde på den lange bane. Selv sagde han, at han ingen plan B havde. Det er der mange, der siger, da det lyder handlekraftigt at sige sådan, men hos Alex var det virkeligheden. På godt og ondt.

Fuld fart over feltet 

Den gode vinkel på hans virke i Brøndby IF er, at hans spillestil er det, man betegner som ”overfaldsfodbold”. Det er et ekstremt højt pres over hele banen, i hele kampen, i hele sæsonen.
Det var skræmmende at se på, da Brøndby først begyndte at rulle det ud. En slags blitzkrieg. Fjenden skulle nedkæmpes så hurtigt, og skånselsløst som muligt. Ikke meget taktik, bare fuldt angreb. Og hvis det ikke virkede, var det bare ærgerligt.

På engelsk findes der også et udtryk for en lignende taktik, der hedder ”burning your boats”.
Hvor udtrykket oprindeligt stammer fra, er der delte meninger om, men kernen i historien er, at hvis man vil indtage et nyt land, så skal man brænde sine både på stranden, når man ankommer.
På den måde er der ingen flugtmuligheder, og du vinder enten over fjenden, eller du dør selv.
Der er ingen både at vende tilbage til, ingen plan b.

Succesen kan tilskrives Zorniger 

Det er den ultimative forretningsstrategi, hvis du vil indtage et marked, og du enten ikke har ressourcer, eller tålmodighed til at vente på at langsigtede taktik, som de fleste bruger, virker.
Det var vind eller dø. Og Brøndby IF vandt. De vandt pokaltitlen for første gang i mange år, og de var utrolig tæt på at vinde mesterskabet også, for første gang i endnu flere år.
Dette er uden tvivl Alexander Zornigers skyld.
At tage et hold af handlingslammede spillere, og forvandle dem til blodige krigere på så kort tid, er fantastisk. Men det har også en pris.

For Brøndby IF vandt ikke mesterskabet. De kom ikke i Champions League, eller Europa League, og de fik ikke de mange, mange millioner, som skulle være benzinen, der skulle drive Brøndby IF længere end de par år, som Zornigers blitzkrieg kunne bære.

En ny fremtid 

Tilbage stod Jan Bech Andersen med en trup, der var slidt ned grundet heftig krigsførelse og ingen pauser.
Og eftersom at det jo bare er fodbold og forretning, kan man ikke sende folk i døden, sådan rigtigt.
Og spillerne skal også gerne kunne virke om et par år. Så Zorniger måtte fyres.
Men Brøndby IF har ikke lavet en fejlansættelse, og så fortrudt.

De fik en pokaltitel, og alle i klubben fik en lektion i, hvor hurtigt man kan opnå noget, når man brænder alle bådene. Det vil de helt sikkert tage med sig, når den nye træner kommer. Men de vil også passe bedre på spillerne på den lange bane, og det er nok også bedst sådan.