Kronik: Nye regler kan få betydning for din pension i 2020

394372_16_9_large_130.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
17. jan 2020 KL.11:00

Hvis du er som de fleste, så indebærer dit nytårsforsæt for det nye år næppe at få bedre styr på pensionen. Men det er der faktisk rigtig god grund til. For 2020 byder på nye regler og en række forhold, der kan få betydning for din pension.

Her følger et overblik over, hvad der er særligt grund til at være opmærksom på i det nye år:

Først og fremmest er folkepensionsalderen pr. 1. januar hævet med et halvt år til 66 år. Det betyder, at hvis du er født i andet halvår af 1954 og dermed ville opnå den hidtidige folkepensionsalder på 65 et halvt år her i foråret, så kan du nu først gå på folkepension i efteråret. Her skal du overveje, om du planlægger at følge den stigende folkepensionsalder eller har andre planer.

Her kan man virkelig komme galt af sted. For hvis man arbejder videre efter folkepensionsalderen, men ikke opfylder timekravet på 1560 timer, så får man ingen seniorpræmie - heller ikke selvom man blot mangler en time


Mere attraktivt at spare op

Det er blevet mere attraktivt at spare op fra årsskiftet. For her er satserne for det nye fradrag ved at indbetale til ratepension og livspension steget fra 22 pct. til 32 pct. for de, der har mindre end 15 år til pension, og fra 8 pct. til 12 pct. for de, der har mere end 15 år til pension. Samtidig er beløbsgrænsen for dette fradrag steget fra 71.500 til 73.100 kr.

Desuden er grænsen for topskat pr. 1. januar hævet fra 513.400 til 531.000 kr. Hvis du har en stor pensionsordning, betyder det, at du kan spare mere op uden at ramme topskat i pensionstiden. Omvendt bliver pension mindre økonomisk fordelagtigt for dig, hvis den øgede grænse betyder, at du ryger ud af topskat.

Det er også værd at fremhæve, at der i 2020 for første gang bliver udbetalt skattefrie seniorpræmier til de, der arbejder videre efter folkepensionsalderen, og som opfylder kravene. Man får seniorpræmie på 42.840 kr. (2020-værdi) ved at arbejde i 12 måneder efter folkepensionsalderen. Første mulighed for at optjene seniorpræmie var 1. juli 2019, så første udbetaling sker 1. juli 2020.

Og her kan man virkelig komme galt af sted. For hvis man arbejder videre efter folkepensionsalderen, men ikke opfylder timekravet på 1560 timer, så får man ingen seniorpræmie - heller ikke selvom man blot mangler en time.

Så det er en god idé at lægge en plan, der tager højde for seniorpræmien – og også for de nye regler, der indebærer, at man kan opnå en skattefri seniorpræmie på 25.500 kr. (2020-værdi), det andet år man arbejder videre efter pensionsalderen. Den præmie kan dog tidligst blive udbetalt 1. juli 2021.

Endelig er der grund til at være opmærksom på, at man også i 2020 kan have højere indtægter, uden at det giver modregning i folkepensionens tillægsbeløb. På samme kan man have højere lønindkomst, før det giver modregning i folkepensionens tillægsbeløb.

Lave renter får betydning for pension og bolig

Herudover er det i 2020 en god idé at overveje, hvilken betydning de lave renter, der aktuelt er negative, har for din pension – og også for boligen.

For pensionen betyder de lave renter, at investering med lav risiko forventes at give lavere forventet afkast, end tilfældet var for få år tilbage.

Hvis du derfor har valgt en investeringsprofil med lav eller meget lav risiko, giver det derfor mening for dig at se på, om det fortsat er det rette valg.

Hvis du vil investere med fuld sikkerhed, så betyder de negative renter, at det samtidig er en sikkerhed for at tabe penge. Investering med lav risiko kan dog fortsat være det rette valg, hvis du er på pension eller tæt på pension. Men for flertallet giver det mening at overveje en investeringsprofil med højere risiko. Alternativet er at nedsætte forventningerne til levestandarden i pensionsalderen, at blive flere år på arbejdsmarkedet eller at indbetale mere til opsparingen. 

Hvis du er boligejer, betyder de lave renter, at du skal overveje, om du har det rette lån. I 2019 så vi en af de største lånekonverteringer nogensinde – hvis ikke den største.

Men nogen fik det ikke gjort, og det er fortsat relevant at kigge på. På samme måde er det for danskere, som nærmer sig pensionsalderen, historisk billigt at optage lån. Det er relevant at overveje, hvis du vil nedspare i boligen.

Hvis du får en gevinst i forbindelse med låneomlægning - fordi det grundlæggende bliver billigere - kan den med fordel sendes til pension, hvor afkastet tilsvarende bliver mindre som følge af netop de lave renter. Eller endnu bedre: Du kan bruge gevinsten på at få bygget dig en buffer i frie midler, så du er bedre rustet til en verden, hvor væksten ventes at aftage fremover.