SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Unges kønnede uddannelsesvalg er ikke en naturlov – hvilket betyder, vi kan komme det til livs

Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvorfor opfattes nogle uddannelser som feminine og andre maskuline? For vores alles skyld må vi blive klogere på svaret

Unge over hele landet er i denne tid godt i gang med deres nye uddannelse. Men noget er ikke nyt, for vi kan være sikre på, at flertallet af nystartede på social- og sundhedsuddannelserne er kvinder. På samme måde vil der også være flest mænd, som påbegynder en håndværkeruddannelse.

På trods af at der i mange år har været fokus på at sikre større ligestilling og kønsdiversitet, så fravælger en del af de unge stadigvæk uddannelser pga. deres køn. Dermed går talent til spilde, de unge vælger ikke frit efter reel interesse, og arbejdsmarkedet mister et potentiale for kompetent arbejdskraft.

Håndværkere er mænd. Personer, som arbejder inden for social- og sundhedsfagene, som pædagog, sygeplejerske eller i andre stillinger i omsorgssektoren, er kvinder. Den opfattelse deler desværre alt for mange unge.

I en ny analyse af Epinion lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL svarer 57 pct. af de 15-22-årige, at de opfatter nogle uddannelser som maskuline eller feminine. 38 pct. af mændene svarer, at det har betydning for deres uddannelsesvalg, mens tallet for kvinder er 25 pct. Så her er i hvert fald en del af forklaringen på, hvorfor de to køn fordeler sig forskelligt i uddannelsesvalget.

Kønsulighed

Det er ikke kun uddannelsens ry, der betyder noget. Nogle kvinder fravælger eksempelvis håndværkeruddannelserne pga. frygt for at blive udsat for sexisme og en hård tone i skurvognen, mens nogle af mændene giver udtryk for, at omgivelserne vil se ned på dem, hvis de vælger et “kvindefag”.

Udfordringen er i høj grad kultur, normer og fordomme. Det skal vi blive klogere på, før vi kan pege på, hvad der så skal til for at komme udfordringen til livs

De unges uddannelsesvalg er ikke tilfældigt. Deres antagelser om køn og arbejde er nemlig tydeligt afspejlet i kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. En del brancher er meget mandsdominerede. Det gælder for bygge og anlæg, industri, landbrug, forsyningsbrancherne samt transport, hvor mere end 70 pct. er mænd. Tendensen er særlig stærk i håndværksfagene, som ofte har en meget begrænset andel af kvinder. Omvendt er branchen “Sundhed og socialvæsen”, som er en af de store brancher og omfatter hele 18 pct. af alle lønmodtagere, stærkt kvindedomineret. I de traditionelle kvindefag er kønsuligheden størst på sundhedsområdet, hvor andelen af mænd er under 10 pct.

Ligestilling handler om lige muligheder for at udnytte sine evner og forfølge sine interesser uanset køn. Den mand, som brænder for at sikre god og professionel omsorg for landets ældre, bør som en selvfølge kunne tage en uddannelse inden for omsorg uden nogen betænkeligheder. Og den kvinde, som har hænderne skruet godt på, skal naturligvis kunne vælge at blive tømrer – uden at bekymre sig om seksuel chikane i skurvognen eller manglende tiltro til hendes evner, fordi hun er kvinde.

Kultur og normer

Det kønsopdelte arbejdsmarked er også et stort problem for danske arbejdspladser – offentlige som private. Rekrutteringsgrundlaget vil med en bedre kønsbalance blive bredere, ligesom det må antages, at de medarbejdere, som har valgt uddannelse ud fra evner og interesser, er engagerende og dedikerede medarbejdere.

Problemstillingen med det kønsopdelte arbejdsmarked er ikke ny. Den er gammel, men selv om der er kommet større fokus på udfordringerne, og der er sat initiativer i gang for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, går det alt for langsomt. Problematikken handler om kultur og normer, og det er ikke noget, man kan ændre alene ved ny lovgivning.

Derfor har FH, DA, KL, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som centrale aktører på det offentlige og private arbejdsmarked besluttet at indgå et partnerskab, hvor vi vil arbejde indgående med at forandre det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg. Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene, så vi vil række ud til unge, uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, politikere og organisationer, der kan og vil bidrage.

Vi vil over de kommende måneder tillade os at være nysgerrige og indbyde til dialog og blive klogere. Vores blik rettes i første omgang mod det kønsopdelte uddannelsesvalg.

Hvordan får vi rykket ved de unges opfattelse af, at nogle uddannelser er feminine, og andre er maskuline, og derfor ikke er noget for dem? Hvordan gør vi det lettere for de unge at træffe og fastholde et kønsutraditionelt uddannelsesvalg?

Udfordringen er i høj grad kultur, normer og fordomme. Det skal vi blive klogere på, før vi kan pege på, hvad der så skal til for at komme udfordringen til livs. Vi lover ingen hurtige løsninger. Hvis vi lykkes, vil vi forhåbentligt se, at de kommende generationer, som påbegynder en uddannelse, i langt højere grad vælger ud fra interesser og ikke kønsfordomme.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu