Der er ikke langsigtet, strukturel mangel på arbejdskraft i Danmark. Det er de seneste uger blevet slået fast her i avisen. Virksomhederne mangler arbejdskraft på grund af kraftig højkonjunktur. Men på langt sigt er der ikke mangel på arbejdskraft, fordi lønnen tilpasser sig, så der igen bliver skabt balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
Derfor giver det ikke mening at tale om en generel langsigtet mangel på arbejdskraft. Men som tidligere overvismand Michael Svarer formulerer det, så mener virksomhederne måske i virkeligheden, at de mangler billig arbejdskraft. Og det er selvfølgelig en ærlig sag. For når arbejdsgiverne konkurrerer på løn og arbejdsvilkår, er det ikke alle virksomheder, som kan være med.
Nogle arbejdsgivere vil i den konkurrence stå skuffede tilbage på perronen og ikke kunne tiltrække nye medarbejdere, fordi de ikke kan tilbyde de samme løn og arbejdsvilkår som konkurrenten. Men konkurrence er sundt, og det gælder også konkurrencen om arbejdskraftens gunst. Konkurrencen sikrer nemlig, at lønmodtagerne kommer hen til de mest produktive virksomheder, som har råd til at betale bedre lønninger. Og det er en vigtig markedsmekanisme, som er med til at gøre os mere velstående, fordi vi får et bedre match.
Det øger ikke bare omsætningen hos de virksomheder, som har held til at tiltrække flere medarbejdere og derfor kan tage flere ordrer ind, men lønmodtagerne oplever også en højere velstand, fordi de får en bedre løn.
Nogle vil måske være bekymrede for konkurrenceevnen, men Danmark er iflg. det schweiziske institut IMD faktisk den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Derfor kan vi godt tillade os, at lønstigningerne herhjemme er lidt højere end i udlandet. Det seneste år har lønstigningerne i udlandet endda været højere end i Danmark, så vores konkurrenceevne er på ingen måde udfordret.
Mange i debatten glemmer også, at den store appetit på medarbejdere har betydet, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet har fået foden inden for døren. For eksempel er antallet af langtidsledige historisk lavt, og det samme er antallet af kontanthjælpsmodtagere. Og aldrig før har så mange ikkevestlige indvandrere været i arbejde som i dag.
Det er et gigantisk socialpolitisk fremskridt, og vi havde næppe fået så mange mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i arbejde, hvis ikke arbejdsgiverne havde været tvunget til at kigge i alle hjørner af arbejdsmarkedet efter arbejdskraft.
Endelig er manglen på arbejdskraft også er en god anledning til, at man i virksomheden overvejer, om der er nogle arbejdsgange, som kan automatiseres eller digitaliseres.
Det vil ikke bare frigøre arbejdskraft, men det vil også øge produktiviteten, og dermed vil virksomheden i fremtiden være mere konkurrencedygtig og bedre kunne tiltrække nye medarbejdere gennem bedre løn og arbejdsforhold.
