Den Europæiske Union er fast besluttet på at sætte skub i sin grønne og sin digitale omstilling.
Det, vi beslutter i dag, har konsekvenser for de kommende generationer.
Det er vores kollektive ansvar, at det lykkes.
Det er afgørende for Europas fortsatte velstand og strategiske suverænitet i de kommende årtier, at der skabes nettonulindustrier, at den teknologiske konkurrenceevne styrkes, og at forsyningskæderne diversificeres. Finansieringsbehovet er enormt, og størstedelen skal komme fra privat kapital.
“Uddybningen af kapitalmarkedsunionen kræver en kollektiv indsats, der inddrager politiske beslutningstagere og markedsdeltagere i hele Unionen
De offentlige investeringers rolle er at udstikke den politiske kurs og tilskynde til massiv tiltrækning af privat kapital, blandt andet, men ikke udelukkende, ved inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe og de nationale erhvervsfremmende banker.
Det indre marked har siden oprettelsen for 30 år siden understøttet Europas velstand ved at fjerne handelshindringer i Unionen og tiltrække udenlandske investeringer. Og Den Økonomiske og Monetære Union har været en yderligere drivkraft for markedsintegration.
Men vi har i for lang tid været for langsomme med hensyn til én vigtig byggesten: kapitalmarkedsunionen.
Lige nu står bankerne i Europa for hovedparten af finansieringen af investeringer. De kan imidlertid ikke alene hjælpe EU med at vinde det globale investeringskapløb, navnlig i forhold til USA.
Banklån tegner sig for 75 pct. af virksomhedernes låntagning i EU og obligationsmarkederne for 25 pct. – mens det modsatte er tilfældet i USA.
Vores startup- og vækstvirksomheder søger kapital. Virksomheder, navnlig smv’er, kæmper for at finde den tålmodige og risikovillige kapital, de har brug for til at investere i den grønne og den digitale omstilling.
For eksempel udgør børskapitaliseringen i EU målt i procent af bnp under halvdelen af børskapitaliseringen i USA og er også mindre end i Japan, Kina og Det Forenede Kongerige.
Alligevel sparer europæerne meget mere op end amerikanerne.
Det er vores ansvar at sikre, at de europæiske virksomheder har de finansieringsmuligheder, de søger, her i EU.
Vi har brug for en kapitalmarkedsunion, der kanaliserer Europas enorme opsparing ind i morgendagens vækstmotorer.
Vi må se at komme væk fra det nuværende kludetæppe af nationale rammer og, i nogle tilfælde, underudviklede kapitalmarkeder, så vi kan udnytte deres fulde potentiale.
Det vil styrke EU som investeringsmål og gøre euroen endnu mere attraktiv som valuta.
EU har allerede taget en række afgørende skridt til at skabe et indre marked for kapital. Ikke desto mindre må vi øge vores indsats og vores ambitioner for at fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende finansiering og bane vej for en mere omfattende harmonisering.
Det omfatter mere afstemte insolvenslove, lettere tilgængelige finansielle oplysninger, forenklet adgang til kapitalmarkederne, navnlig for mindre virksomheder, robuste markedsinfrastrukturer og et mere integreret tilsyn med kapitalmarkederne.
Uddybningen af kapitalmarkedsunionen kræver en kollektiv indsats, der inddrager politiske beslutningstagere og markedsdeltagere i hele Unionen.
Det kræver stærk politisk vilje og ejerskab på alle myndighedsniveauer.
Det kræver, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Rådet hurtigst muligt afslutter forhandlingerne om vigtige lovtekster. Det kræver mod og åbenhed over for forandring.
Vi er fast besluttet på, at der skal ske fremskridt.
Tiden er knap.
Vi har gjort bemærkelsesværdige fremskridt hen imod Europas finansielle integration i løbet af de sidste to årtier, men det er på tide, at vi er mere ambitiøse.
En egentlig kapitalmarkedsunion er inden for rækkevidde.
De kommende årtier vil opleve den største industrielle omstilling i vor tid.
Vores konkurrenceevne på lang sigt vil afhænge af den.
Lad os sørge for, at vi har den kapital, der skal til.
