Når vi skal bruge en vvs’er, kommer en mand hjem til os, og når vi besøger vores ældre på plejehjemmet, hilser vi på en kvindelig SOSU-assistent. Sådan vil det i mange tilfælde være – og i mange tilfælde vil det nok også være det, vi forventer at møde.
For selvom ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet har bevæget sig i den rigtige retning i årtier, så er der ét sted, vi endnu ikke er lykkes med at vende meget fastgroede kønsstereotyper – nemlig ved uddannelses- og karrierevalg. Som det er i dag, er der på mange uddannelser en meget stor kønsopdeling – og det smitter af på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at få gjort op med.
Skæv kønsbalance skaber nemlig en risiko for, unge alene pga. køn afholder sig fra at søge bestemte uddannelser og job. Ifølge en analyse, Epinion udførte sidste år, opfatter 6 ud af 10 unge nogle uddannelser som enten feminine eller maskuline. For godt 4 ud af 10 unge mænd har det betydning for deres uddannelsesvalg. Til sammenligning gælder det hver fjerde kvinde.
Det er et stort problem. Der går talent til spilde, når unge ikke vælger ud fra reelle interesser. Samtidig mister arbejdsmarkedet potentielt kompetent arbejdskraft med passion for deres fag.
“Som det første er der behov for et fokus på mangfoldighed gennem hele børnelivet
Dertil skaber det udfordringer med trivsel, arbejdsmiljø og frafald både på uddannelser og arbejdspladser, når ét køn er stærkt overrepræsenteret. Endeligt betyder det også, vi får svært ved at skaffe arbejdskraft nok, når ikke man kan rekruttere bredt. Der er allerede i dag en stor mangel på arbejdskraft i mange af de mest kønsdominerede fag – og forventningen er, problemet kun vil vokse sig større.
Den helt store udfordring ved kønsubalancen er, den i sidste ende handler om kultur og normer, som er utroligt svære at rykke ved og kræver en bred og mangesidig indsats at gøre noget ved.
Derfor indgik vi – arbejdsmarkedets parter – sidste år et partnerskab for at finde løsninger, der kunne være med til at bryde de kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked.
Vi skal sætte ind tre steder – i børnelivet, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne.
Som det første er der behov for et fokus på mangfoldighed gennem hele børnelivet. Det gælder de institutioner, børn og unge bruger meget tid i, men også i fritidslivet. Det handler bl.a. om, at de voksne, som møder børnene i deres dagligdag, bliver klædt ordentlig på til at møde dem åbent og fordomsfrit, så der skabes en inkluderende og fordomsfri kultur fra barnsben.
Men det handler også om at skabe en mere praktisk orienteret grundskole, hvor børn og unge i en tidlig alder bliver præsenteret for, og kan få interesse for, alle typer af fag, så de senere i livet forhåbentlig i højere grad vælger uddannelse efter interesse og talent frem for køn.
Som det næste skal vi gentænke uddannelsesinstitutionerne, så de henvender sig til alle. Det handler om at gentænke kommunikationen og studievejledningen, så man undgår ubevidste kønsbias, og at gøre brug af stærke rollemodeller, der kan hjælpe med at ændre de unges opfattelse af mulighederne og indholdet i en bestemt uddannelse. Samtidig skal der i højere grad fokuseres på trivsel og gode uddannelsesmiljøer for alle, herunder hvordan man håndterer og forebygger kønskrænkede adfærd.
Sidst, men ikke mindst, skal vi også arbejde med mere åbne og inkluderende arbejdspladser. Heri ligger, at man skal indtænke kønsdiversitet i rekrutteringen. Men også at få udbredt en endnu mere fordomsfri arbejdspladskultur, end vi har i dag. Samtidig skal der være et større fokus på at få skabt nogle stærke fællesskaber, hvor minoritetskønnet føler sig lige så meget som en del af fællesskabet som de øvrigt ansatte.
Der er ikke én institution, én organisation eller én part, som kan løfte opgaven alene. Der er også brug for, at de unge selv løfter med. Det samme gælder uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, forældre, politikere og organisationer. Derfor opfordrer vi nu alle til at tage del i en bevægelse og være med til at skabe forandring: For kun ved en fælles indsats kan vi sammen skabe mere åbne og mangfoldige uddannelser – og i sidste ende et mindre kønsopdelt arbejdsmarked til gavn for samfundet og de næste generationer.
Disse anbefalinger overleverer vi tirsdag formiddag til ligestillingsminister, Marie Bjerre (V) på vores konference om det kønsopdelte uddannelsesvalg og -arbejdsmarked.
