SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Professor: Hvorfor ser vi så få nye erhvervsfonde i Danmark?

Ligesom der er få erhvervsfonde, kommer også få nye foreningsejede selskaber som Arla til. I stedet overtager udenlandske kapitalforvaltere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ligesom der er få erhvervsfonde, kommer også få nye foreningsejede selskaber som Arla til. I stedet overtager udenlandske kapitalforvaltere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er stor interesse for fondsmodellen, der ofte fremmer bæredygtighed, over hele verden – undtagen måske lige i Danmark

Det gav genlyd, da hovedaktionæren i Patagonia, Yvon Chouinard, den 14. september valgte at overdrage deres aktier til en nonprofit virksomhed, som vi på dansk ville kalde en erhvervsdrivende fond. Yvon Chouinard annoncerede, at jordkloden nu var Patagonias eneste aktionær, og at et eventuelt overskud i fonden skal anvendes til klimaformål.

Patagonia, der producerer fremragende trekking tøj, er måske USA’s mest miljøbevidste virksomhed og et ikon i hele verden. Virksomheden er allerede en B corp – en public benefit corporation, der har forpligtet sig til ansvarlig adfærd over for sine stakeholdere. Den har eksempelvis siden 2017 solgt brugt trekking tøj for at sikre genanvendelse. 1 pct. af salget går til miljøformål, og gevinsten fra Trumps skattereform blev brugt på samme måde. Der lægges også vægt på løn og arbejdsforhold.

Den nye ejerstruktur er først og fremmest motiveret af et brændende engagement i miljø og bæredygtighed, men der er ingen tvivl om, at en del af inspirationen kommer fra den danske fondsmodel, som virksomheden er godt bekendt med. Sammenhængen mellem fondsejerskab og bæredygtighed er heller ikke tilfældig. Fondenes Dag 2022 havde af samme grund fokus på bæredygtighed, som fondsmodellen er velegnet til at fremme. Forskningen på området viser, at fondsejede virksomheder klarer sig bedre på området.

Dansk erhvervspolitik kan med en vis ret kritiseres for ikke at se det store billede

Der er stor interesse for fondsmodellen over hele verden, undtagen måske i Danmark, der ellers betragtes som erhvervsfondenes hjemland. Her omgærdes erhvervsfondene med interesse og respekt, men der stiftes næsten ingen rigtige erhvervsfonde i Danmark i disse år, hvis man hermed mener fonde, der ejer virksomheder. I stedet stiftes en række velgørende fonde som erhvervsfonde, selvom de i realiteten ikke har erhvervsaktivitet, fordi det giver fondene større frihedsgrader. Man ser også eksempler på, at kapitalfonde bruger fondsmodellen i nogle af deres konstruktioner, der har fokus på at tjene penge.

Udenlandske kapitalforvalteres indtog

Skattemæssigt er det ellers blevet mindre byrdefuldt at stifte en erhvervsfond. Stifter slipper i realiteten for at betale arveafgift og kapitalvindingsskat, hvis formålet som i Patagonia er at sikre virksomheden fremover og foretage almennyttige uddelinger. Men det er stadig ikke muligt for stifter at sikre sine børn, hvilket er en stor psykologisk barriere, som enhver forælder vil kunne forstå. Måske kunne der gøres mere her.

Vender man sig til familievirksomhederne, er det igen blevet svære for dem, efter at arveafgiften i Danmark er blevet forhøjet til 15 pct. I mange tilfælde vil det givetvis ende med, at virksomheden sælges til udenlandske købere, der naturligt nok har mindre interesse i at udvikle den danske del af selskabet. Der kommer heller ikke mange nye foreningsejede selskaber som Tryg, Nykredit, Danish Crown eller Arla.

Konsekvensen kan meget vel blive, at danske selskaber i stedet bliver ejet af det lille triumvirat af amerikanske kapitalforvaltere – Blackrock, Vanguard og State Street – der nu sidder på magten i en stigende andel af verdens børsnoterede selskaber – også i Danmark. De tre selskaber har reelt bestemmende indflydelse i sig selv og hinanden. Vanguard er selvejet og den største aktionær i Blackrock og State Street. Blackrock er den næststørste. De tre finanshuse ejer omkring 19 pct. af Blackrock og 22 pct. of State Street, samt andre investeringsfirmaer, som også har aktier i moderselskaberne. De tre finanshuse kontrollerer dermed ifølge en opgørelse 100 pct. af Vanguard, 32 pct. af Blackrock og 42 pct. af State Street. Dermed er de blevet et kartel, der ejer store dele af verden uden at stå til ansvar for nogen. Elendig governance.

Da der er betydelige stordriftsfordele i kapitalforvaltning, er de 3 finansgiganter svære at konkurrere med. Mange danske pensionskasser og andre institutionelle investorer lader deres kapital forvalte via denne betænkelige konstellation. Deres høje cigarføring på esg området har givetvis medvirket til at lokke danske investorer ind i folden. I USA er der nu voksende modstand mod, at de misbruger deres magt, f.eks. til at fremføre politiske synspunkter under dække af esg-debatten. Selv Elon Musk fra Tesla – der selv rider på esg bølgen – har sagt fra.

Dansk erhvervspolitik kan med en vis ret kritiseres for ikke at se det store billede. Ønsker man virkelig, at Danmark bliver et filialland, der ejes af udenlandske finansgiganter? Hvorfor griber man ikke muligheden for at gøre Danmark til at sted, hvor udenlandske erhvervsfonde søger hen? Det er ellers lige til højrebenet at udnytte det gode omdømme, vi har på dette område.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu