Et gammelt ordsprog lyder: “Tale er sølv, men tavshed er guld.” Det gælder bare ikke, når det handler om virksomheders grønne omstilling. For det er bydende nødvendigt, at vi ikke tier om vores klimatiltag, hvis Danmark skal nå sine klimamål.
I Danish Crown investerer vi massivt i bæredygtighed. Og hvis vi og andre virksomheder skal se idéen i at investere milliarder af kroner, skal vi kunne gøre de investeringer til en god forretning. Det gør vi netop ved at fortælle forbrugerne om vores klimatiltag – og dermed differentiere os over for vores konkurrenter.
Samtidig skylder vi det stigende antal forbrugere, der efterspørger mere bæredygtighed, et klart svar på, hvad de lægger i indkøbskurven. Vores og andres bæredygtighedstiltag er en del af det svar.
Ikke desto mindre vurderer flere og flere virksomheder, at risikoen ved at kommunikere grønt er større end fordelene pga. frygt for anklager om greenwashing.
Fænomenet har sågar fået navnet greenhushing, og frygten skal tages alvorligt: Blandt Dansk Erhvervs medlemmer svarer hver tredje virksomhed, at de holder sig tilbage fra at markedsføre deres klimatiltag.
Hvis den tendens fortsætter, bremser vi virksomhedernes arbejde for at omstille sig. Det går ikke alene ud over forbrugerne, der frarøves muligheden for at til- og fravælge varer på et oplyst grundlag, men i sidste ende også klimaet.
Tendensen bærer præg af, at der mangler tydelige rammer for, hvornår virksomheder må kommunikere klimatiltag. I år forventes langt over 100 sager om såkaldt vildledende grøn markedsføring at lande på Forbrugerombudsmandens bord.
Det vidner netop om, at mange har svært ved at navigere på et område, hvor hvert et ord, hver en farve og hvert et billede tillægges meget stor betydning, og hvor nogle ord er helt forbudte.
Selv er Danish Crown også part i en sag om markedsføringsudsagn, der påbegyndes i dag i landsretten. En sag, vi ser frem til at få rettens syn på – for sagen er principiel og kan få afgørende betydning for virksomheders rammer for at fortælle om grønne initiativer i fremtiden.
Vi bliver ofte mødt af det argument, at vi ikke bør fortælle om vores klimatiltag, før vi er i mål med den grønne omstilling. Det er vi helt uenige i. Tværtimod skal alle virksomheder med konkrete, videnskabeligt funderede klimamål have lov til at fortælle om dem.
For når vi er i en tid, hvor forbrugerne gerne vil træffe mere bæredygtige valg, er det også vores ansvar som virksomhed at kommunikere vores proces og skabe gennemsigtighed om vores tiltag og rejse mod en grønnere produktion.
Derfor mener vi selvfølgelig, vi skal kunne fortælle forbrugerne om det, når vi i vores bæredygtighedsrapport fra 2022 viser, at vi siden 2005 har reduceret klimaaftrykket med 30 pct. pr. kg grisekød, og at vores kød kommer fra gårde, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at reducere klimaaftrykket.
Når forbrugerne er bevidste om, hvilke producenter der arbejder for at mindske sit klimaaftryk, er det vores helt klare forventning, at det vil skabe incitament for andre virksomheder til at følge med og tage del i den grønne omstilling.
Det bliver et konkurrencevilkår – og det er altafgørende for, at de store CO2-udledere kommer med ombord i klimakampen.
Det kræver dog først og fremmest, at vi som virksomheder tør tale ind i forbrugernes behov ved at give dem den transparens, de efterspørger. Det er nødvendigt, at vi fortæller om vores klimatiltag, hvis forbrugerne skal kunne belønne de virksomheder, der arbejder for at omstille sig.
Vi må ikke ende et sted, hvor frygten for anklager om greenwashing får danske virksomheder til at tie om deres fremskridt på klimafronten. Det er win-win for økonomien og klimaet, hvis den grønne omstilling er en god forretning.
Men det kræver, at vi får nogle klare rammer for, hvornår og hvordan vi som virksomheder må kommunikere om de klimatiltag, der i sidste ende kommer os alle til gode.
