Tusindvis af unge vælger hvert år en faglig uddannelse på en erhvervsskole med indbygget lærlingeelevforløb i en virksomhed. Rigtig mange er stolte af deres fag og rigtig glade for deres uddannelse.
Men langt de fleste er skuffede over det udstyr, de bygninger og de materialer, der stilles til rådighed på uddannelsen. Og de er dybt skuffede over politikerne. Som de siger: Hvorfor får erhvervsuddannelserne ikke lige så megen politisk opmærksomhed som gymnasierne?
Vi møder jævnligt unge 3F’ere og HK’ere, der elsker at arbejde med både hænder og hoved på arbejdspladserne. De sætter en ære i at være frontløberne i den grønne omstilling, drivkraften i de eksporterhverv, der sikrer fundamentet for det danske velfærdssamfund og god betjening af borgere, kunder og kollegaer. Men de fortæller samstemmende om et skolesystem, der er slidt ned til sokkeholderne.
“Det er på høje tid, at det politiske system får øjnene op for problemerne på erhvervsskolerne
De fortæller om nedslidte skoler, computerprogrammer og it-udstyr af ældre dato, og lærere der slet ikke har kompetencer til at levere moderne undervisning inden for grøn omstilling, digital innovation og robotteknologi. Om maskiner, der er ældre end deres forældre, og manglende midler til at understøtte fagligt og personligt udfordrede elever. Lærlinge og elever føler sig snydt af politikerne, og de er dybt skuffede over den lave prioritering, erhvervsuddannelserne får i det politiske system.
Heldigvis har de mange lærlinge og elever slået sig sammen i “Lærlingeoprøret” og stillet et borgerforslag, der foreslår at investere 1 promille af Danmarks bnp inden 2030 i erhvervsuddannelserne.
Det forslag støtter vi alle naturligvis. Vi har ganske enkelt brug for bedre indrettede bygninger, bedre maskiner og it-udstyr og bedre undervisning på uddannelserne. Danmark får i de kommende år brug for op mod 100.000 faglærte og specialarbejdere, som skal uddannes gennem erhvervsskolerne og hele VEU-systemet.
Derfor er det på høje tid, at det politiske system får øjnene op for problemerne på skolerne og sikrer de nødvendige midler, der skal til for at rette op på årtiers efterslæb.
