SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Brian Mikkelsen: Vi kan ikke leve på fortidens fornuftige reformer – der skal penge i statskassen, før de kan bruges

Det bliver interessant at høre, hvad de tre partiledere har af budskaber til Danmarks erhvervsliv, mener Brian Mikkelsen Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det bliver interessant at høre, hvad de tre partiledere har af budskaber til Danmarks erhvervsliv, mener Brian Mikkelsen Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ganske som i en virksomhed, så skal der penge i statskassen, før de kan bruges. Det er værd at huske her kort før næste valg

Det skurrer sikkert i nogles øjne, når de læser, at Danmark er en virksomhed. Men det er nu engang sandheden. Ikke i den traditionelle forstand. Men der skal nu engang penge ind i statskassen, før de kan bruges på velfærd. Og selv om det endda er en indlysende sandhed, så er det i disse dage af afgørende betydning, at vi igen og igen minder hinanden om netop dét.

Danmark skal være et velfærdssamfund til tiden og til fremtiden

For der et valg lige om hjørnet. Og det vigtige er, at vi anerkender, at Danmark er en virksomhed, hvor der skal tjenes penge i en afdeling, hvis man vil bruge pengene på at løfte eller udvikle en anden afdeling. Pengene kommer aldrig til at hænge på træerne. Og når valgkampen går i gang, så må og skal vi mindst i lige så høj grad diskutere, hvordan vi finder pengene til de mange ønsker og helt legitime krav, vi har til vores velfærdssamfund.

Torsdag afholder Dansk Erhverv årsdag. Mange virksomhedsledere, politikere og repræsentanter fra alle typer af organisationer kigger forbi. Gitte Aabo, adm. direktør i GN Hearing, hotelkongen Petter Stordalen og USA’s nytiltrådte ambassadør Alan Leventhal er blot nogle af dem, som holder oplæg på dagen. Vi får også taler ved statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives formand Søren Pape Poulsen.

Jeg er sikker på, at mange af de fremmødte vil lytte interesseret med hele dagen, men ørerne bliver nok spidset lige en tand ekstra, når de tre partiledere går på talerstolen. For det er da rasende interessant at høre, hvilke budskaber partierne har til Danmarks erhvervsliv og resten af Danmark.

Med til fortællingen om, at Danmark er én virksomhed, hører, at virksomheder er i konkurrence med hinanden. Danmark er i konkurrence med andre lande om investeringer, medarbejdere og virksomheder.

Usikkerheden er konstant

Det er ikke nogen dårlig ting. Slet ikke. For konkurrence holder os skarpe, motiverer os til hele tiden at udvikle os og gøre vores bedste til gavn for os selv og for virksomheden, og dermed for fællesskabet. Og når det går godt i en afdeling af virksomheden Danmark, så kommer det hele virksomheden til gode. Når danske virksomheder har fremgang og succes, så skaber de nye arbejdspladser og tjener flere penge, hvoraf nogle går i statskassen.

De kan for eksempel bruges i udviklingsafdelingen, vores uddannelsessystem, og den vej rundt give dygtigere og bedre uddannede medarbejdere til de danske virksomheder. Det bidrager så til at skabe yderligere vækst, arbejdspladser og velstand.

Vi må ikke være uambitiøse og stille os tilfredse med hverken det sjettebedste eller syvendebedste. På alle væsentlige områder bør vi have den minimumsambition, at vi skal være i absolut verdensklasse, helst nummer ét. Vi har alle en interesse i at gøre Danmark til verdens bedste land at leve i. Mon ikke, at ethvert politisk parti gerne vil skrive under på, at det skal være sådan? For at det skal ske, så skal vi være verdens bedste land at drive virksomhed i.

Det er nemmere sagt end gjort, det ved vi godt. Og især fordi vi er et lille land i en stor verden, og begivenheder udefra påvirker os på godt og ondt. Vi har lige været igennem to år med corona, og netop som vi troede, at det værste var bag os, så kom krigen i Ukraine. Jeg er ikke meget for at skrive disse ord, men hvis ikke vi allerede har vænnet os til, at usikkerhed i verden er en konstant, så er det virkelig på høje tid, at vi gør det.

Fortidens reformer

Danmark skal være et velfærdssamfund til tiden og til fremtiden, og udfordringer er der unægtelig nok af.

En af de største udfordringer er og bliver mangel på arbejdskraft. Den martrer både virksomheder og den offentlige sektor. Siden vores sidste årsdag, altså på ét eneste år, er danske virksomheder gået glip af svimlende 176 mia. kr. i tabt omsætning, fordi de ikke har kunne få de hænder og hoveder, som de havde brug for.

Det er muligt, at der kan komme en nedgang i væksten, men den vil være midlertidig, og der er ingen hjælp at hente, hvis vi ser på den demografiske udvikling. Tværtimod. Vi kan ikke blive ved med at leve på fortidens fornuftige reformer. Effekten af dem er ved at tørre ud. De faktiske forhold ikke bare kalder på, de skriger på, at vi foretager nogle effektive greb, så vi sikrer, at den nødvendige arbejdskraft står til rådighed nu og i fremtiden.

Dén udfordring og mange andre kalder på reformer fra Folketingets partier og handlekraft fra erhvervslivet. Det kræver først og fremmest en saglig, faglig og nuanceret debat i forhold til, hvad vi skal gøre. Det kan, skal og bør en valgkamp være den perfekte platform til. Vi tyvstarter debatten på vores årsdag. Åh ja: Og så skal der selvfølgelig efterfølgende handles hurtigt. For ord uden handling er nu engang bare ord.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu