SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Deloitte-partner: Et skifte er på vej – impact er ved at vinde over purpose i erhvervslivet

Omverdenen forventer handling. Og den forventer ydermere, at virksomheder er bevidste om den indflydelse, de har på verden omkring dem – på godt og ondt. Arkivfoto: Steven Achiam
Omverdenen forventer handling. Og den forventer ydermere, at virksomheder er bevidste om den indflydelse, de har på verden omkring dem – på godt og ondt. Arkivfoto: Steven Achiam

Vi står i en brydningstid. Med en ny økonomisk og geopolitisk virkelighed og en uforudsigelig fremtid vil mange virksomhedsledere nok være enige med mig i følgende: Det er ikke nok at være formålsdrevet.

Omverdenen forventer handling. Og den forventer ydermere, at virksomheder er bevidste om den indflydelse, de har på verden omkring dem – på godt og ondt.

Et nobelt formål har ellers længe fungeret som den ledestjerne, virksomhedernes strategier blev tilrettelagt efter. Ja, selv de mest jordnære gesjæfter har haft travlt med at påpege, hvor purposedriven de var for et purpose, som det hedder på ledelsessprog, var indtil for nylig en nødvendighed for at kunne tiltrække medarbejdere, kunder, kapital, samarbejdspartnere og så videre.

Det er klart, at vi alle gerne vil høre om, hvad virksomheden ønsker at opnå på den lange bane. Men i mine samtaler med virksomhedsledere er der den seneste tid sket et subtilt skifte. Purpose fylder simpelthen mindre. Til gengæld fylder impact – virksomhedens indvirkning på omverdenen. Eller sagt på en anden måde, så har purpose uden handling og dermed impact spillet fallit.

I Deloitte har vi netop udgivet vores årsrapport for finansåret 2022. Den udgivelse kalder vi naturligvis for vores Impact Report. Årsrapporten handler jo om det aftryk, vi sætter på vores omgivelser.

Vi har skabt vækst og påvirker økonomi, mennesker, jobmarked og konkurrenceevne. Vi påvirker de ansattes karrierer, udviklingsmuligheder og kompetencer, og vi rykker på diversiteten i erhvervslivet gennem de initiativer, vi har gennemført for at ligestille barslen mellem forældre.

Handler på indsigterne

Endelig er der esg: Vores forretningsmodeller og -processer påvirker klima, social bæredygtighed og governance på et utal af måder. Én ting er sikkert, og det er, at de nyuddannede unge forventer meget af os som arbejdsgivere rent impact-mæssigt.

Når vi i stigende grad høster data, måler, vejer og evaluerer ethvert tiltag, så stiger forventningerne tilsvarende til, at vi handler på indsigterne. Samtidig forventer omverdenen, at virksomhederne tager en del af det ansvar, som tidligere var forbeholdt folkevalgte, når krisen kradser, hvad enten det er krig, klima eller cybersikkerhed.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu