SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Niklas Praefke: Har de dystre forbrugeres pessimisme taget overhånd?

Selvom der er historisk mange i arbejde og ledigheden er lav, er forbrugertilliden stor. 
Arkivfoto: Brage Borup
Selvom der er historisk mange i arbejde og ledigheden er lav, er forbrugertilliden stor. Arkivfoto: Brage Borup

Der er ikke meget at glæde sig over, hvis man spørger de danske forbrugere. Det viser tallene for forbrugertillid med al tydelighed. Selvom tilliden er steget en anelse de seneste tre måneder, er vi stadig på niveauer, som aldrig er set lavere, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre den i 1974.

Det vil med andre ord sige, at forbrugernes humør er dårligere nu end under finanskrisen, hvor banker krakkede på stribe, og under coronakrisen, hvor landet var lukket ned. Men kan det virkelig passe, at vi står i en værre situation i dag end dengang? Det er jeg ikke så sikker på.

Lad det være sagt med det samme: Forbrugerne har uden tvivl grund til at være i dårligt humør. Først og fremmest gør inflationen hamrende ondt og har gjort os fattigere. Ovenikøbet er der stor økonomisk usikkerhed.

Men det ekstremt dårlige humør kan alligevel godt virke som en overreaktion, når der samtidig aldrig har været flere i arbejde, og ledigheden stadig er enorm lav. Det kan selvfølgelig være en falsk tryghed.

De ændringer i økonomien, som forbrugerne allerede mærker og har været udsat for, er skyld i sortsynet – måske fordi dyrere benzin, el og smør er så håndgribeligt for os alle

Citat For problemet med både beskæftigelses- og ledighedstallene er, at de i den grad er bagudskuende. De seneste beskæftigelsestal er således for november. Hvis vi holder blikket stift rettet mod dem, svarer det nogenlunde til at køre bil ved at se ud af bagspejlet.

Forbrugertilliden er omvendt en langt friskere måling af dansk økonomi, som næsten sker her og nu. Spørgsmål er derfor, om forbrugertilliden i virkeligheden fanger noget, som de bagudskuende tal ikke har fanget endnu?

Det gør de måske, men jeg tror ikke, at fremtiden på nogen måde bliver så slem, som forbrugertilliden indikerer – altså værre end både finanskrisen og coronakrisen. Og det tror danskerne måske heller ikke helt selv.

For selvom tallene er dårlige, er det mere nutiden end fremtiden, forbrugerne ser negativt på. Det er særligt forbrugernes vurderingen af egen og dansk økonomis situation i dag sammenlignet med for et år siden, der er dyster. Mens situationen om et år ikke vurderes værre.

Det betyder med andre ord, at det er de ændringer i økonomien, som forbrugerne allerede mærker og har været udsat for, som er skyld i sortsynet. Måske fordi dyrere benzin, el og smør er så håndgribeligt for os alle. Og fordi ingen kan gemme sig for inflationen.

Modsat kunne de fleste af os beholde jobbet under finanskrisen og coronakrisen, selvom mange mistede jobbet. Og knubsende fra coronakrisen blev endda mindre af, at vi fik udbetalt feriepengene og polstret vores økonomi.

Hvis det er rigtigt, at inflationen har været hovedkraften bag faldet i forbrugertilliden, så vil vi også se, at forbrugertilliden bliver væsentlig bedre de kommende måneder. For heldigvis er inflationskurven knækket, og de seneste tal viser, at inflationen falder, hvilket også stemmer overens med de seneste tre måneders bedring af forbrugertilliden.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu