SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Lise Nytoft Bergmann: Har du tænkt over, hvor dyrt det er at have et afdragsfrit lån?

Stemningen blandt boligejerne er vendt, og flere boligejere vælger et afdragsfrit lån, selvom det er blevet dyrere. 
Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Stemningen blandt boligejerne er vendt, og flere boligejere vælger et afdragsfrit lån, selvom det er blevet dyrere. Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Oktober 2020 udgjorde et vendepunkt på realkreditmarkedet. Det var nemlig her, at andelen af boligejere med afdragsfrie realkreditlån nåede en foreløbig bund. I årene inden var det nemlig blevet stadig mere populært at betale afdrag på realkreditgælden, hvorfor det i oktober 2020 blot var 43,9 pct. af boligejerne, som ikke afviklede på deres gæld.

De resterende 56,1 pct. af boligejerne betalte en lille bid af deres lån tilbage hver måned og sørgede på den måde for at oparbejde en friværdi i deres bolig.

De seneste to år er stemningen blandt boligejerne vendt, og det kan godt undre, da det bestemt ikke er blevet billigere at have et afdragsfrit realkreditlån. For jo højere renten er, jo mere koster den afdragsfrie periode, og de seneste år er renten som sagt steget ganske mærkbart.

For to år siden, da det var mest populært at afvikle på realkreditgælden, kunne man få et 30-årigt fastforrentet lån til en rente på 1 pct. Hvis der var tale om et lån på 1 mio. kr., løb den månedlige ydelse efter skat op i 1.208.000 kr. over alle 30 år, hvis boligejeren betalte afdrag i hele perioden, mens regningen lød på 1.380.000 kr., hvis de første ti år var afdragsfrie.

Det svarer altså til, at boligejere, der valgte ikke at afdrage, fik en merregning på 173.000 kr. i forhold til de boligejere, der afviklede gælden gradvist over alle 30 år.

I dag er renten på et 30-årigt fastforrentet lån steget til 5 pct., og laver man samme regnestykker som før, kan man konkludere, at den samlede ydelse efter skat udgør 1.803.000 kr., hvis lånet er med afdrag og 2.068.000 kr., hvis de første ti år er afdragsfrie.

Det svarer til en forskel på 265.000 kr., og det er altså blevet relativt dyrere ikke at afvikle på gælden som følge af de stigende renter.

De seneste to år er stemningen blandt boligejerne vendt, og det kan godt undre, da det bestemt ikke er blevet billigere at have et afdragsfrit realkreditlån

Derfor kan man også undre sig over, at andelen af afdragsfrie lån er stigende. I dag er andelen af boligejere, der ikke afvikler på deres realkreditgæld, nemlig oppe på 47,9 pct., og selv om man kan argumentere for, at en stigning fra 43,9 pct. til 47,9 pct. ikke er nogen voldsom ændring på 24 måneder, så er det trods alt et tydeligt skifte, når vi taler om realkreditlån.

Det er nemlig kun en mindre del af boligejerne, der ændrer på deres realkreditlån hvert eneste år, og derfor kan andelen af afdragsfrie lån kun stige med fire procentpoint på to år, hvis der sker et synligt stemningsskift blandt boligejerne.

Der kan være mange gode årsager til, at man vælger et afdragsfrit lån. For eksempel kan det sparede afdrag bruges til at afvikle anden og dyrere gæld hurtigere, eller man kan være kommet til et sted i livet, hvor man ikke længere har brug for at spare op.

En af forklaringerne på de afdragsfrie låns fremmarch er, at realkreditinstitutterne genindførte muligheden for at optage 30-årige fastforrentede lån med op til 30 afdragsfrie år for netop to år siden, men det er ikke hele forklaringen.

I stedet kan man spørge sig selv, om en del af den stigende interesse for de afdragsfrie lån skyldes, at boligejerne ikke ved, hvor meget den afdragsfrie periode koster.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu